Mens modstanden mod de individuelle løntillæg vokser blandt medarbejdere i amter og kommuner, bevæger alle statens kontorfolk sig nu over på ny løn.
»Erfaringerne fra amter og kommuner er jo ikke den bedste start for os. Men vi har forsøgt at indføre ny løn på en mere kollektiv måde - ny løn behøver ikke alene at stå for individuel løn«, forklarer formanden for de statsansatte HK'ere, Peter Waldorff. Flere kompetancer
Alle skal kunne se, hvorfor nogle opnår tillæg, mens andre ikke gør.
Strategien er klare krav, som alle kan opfylde, hvis de vil.
To forhold åbner for posen med ny løn: uddannelsen til statonom og viljen til at flytte rundt mellem arbejdspladser inden for staten.
»Vi tager meget håndgribeligt fat om, at hvis man vil udvikle sig lønmæssigt, må man også udvikle sine kompetencer. Ellers risikerer man på sigt også at miste sit arbejde«, siger Waldorff. Men at belønne én for at uddanne sig kan vel aldrig blive kollektivt?
»Jo, for det er en rettighed for alle. Selv om den enkelte selv skal tage mod til sig«. Subjektiv vurdering
Chefen på den statslige side af bordet lægger dog mere vægt på, at aftalen med HK også rummer mulighed for, at lederen på den enkelte arbejdsplads kan uddele ny løn efter sin subjektive vurdering af medarbejderne.
»Vores politik er ikke at belønne medarbejdere, der går på kurser. Det handler om at kunne bruge sine kompetencer i praksis«, siger Lisbeth Lollike, direktør i Personalestyrelsen, der forhandler løn- og arbejdsvilkår med fagforbundene for alle 160.000 statsansatte.
»Men med HK'erne har vi gjort en enkelt undtagelse - navnlig de har brug for kompetenceudvikling, også statonomuddannelsen kræver en ekstra indsats i fritiden. Skal man have kontorfunktionærer til at tage den, kræver det et tillæg«. Ny løn skal honerere den gode indsats
Personalestyrelsen rådgiver alle ministerier og styrelser i spørgsmål om løn, pension, personale og ledelse. Dermed er Lisbeth Lollike en central signalsender til andre chefer.
Og hun er firmaets mand.
»Ny løn er en god ide, fordi det fremmer effektivitet og kvalitet og giver bedre resultater og opfyldelse af institutionens mål. Men det er også godt for medarbejderne, for de udvikler sig af at få nye opgaver«.
»Hele ideen med det nye lønsystem er at honorere den gode indsats, og en leder skal være klar til at gøre forskel på folk, men samtidig synliggøre hvorfor«, siger hun.
»HK'erne har været vant til at opfatte sig som en homogen gruppe, men det kan de ikke blive ved med. I gamle dage var alle sekretærer og førte journaler, men nu laver nogle også hjemmesider, hjælper kolleger med at bruge pc'er osv.«. Har du oplevet folk, der blev sure og skuffede over ikke at få tillæg?
»Ja. Det har vi vist alle. Men så forklarer jeg dem, hvad de skal gøre for at komme med på vognen«. Hvad skal forhindre den utilfredshed, amter og kommuner har oplevet?
»Ledelse og medarbejdere har jo fælles interesse i at belønne medarbejdere, der udvikler sig og skaber gode resultater for hele arbejdspladsen«. Hvad hvis de ikke ser ens på, hvem der er den gode medarbejder?
»Det kan alle jo godt se, når de kigger sig om i en kreds«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























