»Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi gerne vil have stråforkorterne helt væk fra menneskeføde«. Sådan lød det fra Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke for knap to år siden. I de seneste prøver af danske kornprodukter fremgår det klart, at det er ikke er lykkedes landbrugets topfolk på Axelborg at overbevise deres medlemmer om, at låget skal blive på dunken med stråforkorter. 44 procent af de prøver, der blev taget i Fødevaredirektoratets undersøgelse, indeholder stråforkorteren chlormequat, der mistænkes for at skade menneskers og dyrs forplantningsevne. Selv de produkter, der sælges som stråforkortningsfri, kan indeholde giften. Minister håber på frivillige aftaler Alle fundene er under EU's grænseværdier. Men i Danmark er der bred enighed om, at stoffet skal helt ud af fødekæden. Netop dét, at der eksisterer fælles europæiske grænseværdier, betyder, at et enigt dansk Folketing ikke kan lave forbud mod stoffet. »Jeg vil presse på for, at erhvervet nu laver nogle frivillige aftaler, der udfaser brugen af stråforkorter. Det bør være muligt«, siger fødevareminister Mariann Fischer Boel (V). Gift i halvdelen af kornprodukterne På trods af at næsten halvdelen af danske kornprodukter indeholder et giftstof, som landbruget helst ikke så, kan Dansk Landbrugs viceformand Henrik Høegh glæde sig over undersøgelsen. »Der har været et fald i både antal prøver med stråforkorter og koncentrationen. Tallene er ikke et udtryk for, at der sprøjtes med stråforkorter på 44 procent af de danske marker. Det skyldes, at noget sprøjtet korn blandes med andet«, siger han. Prøverne fra Fødevaredirektoratet viser, at forbrugerne ikke kan stole på de løfter, møllerne og landmændene giver. De sidste to år har henholdsvis 4 ud af 9 prøver og 3 ud af 8 vist, at korn og mel, der sælges som stråforkortningsfrit, indeholder stråforkorter. Ikke mit ansvar »De tal er noget skidt - de går ud over vores troværdighed. Men hvis det økonomisk kan betale sig at snyde, så vil der altid være landmænd, der gør det«, siger formanden for Foreningen af Danmarks Handelsmøller Erik Würtz Knudsen Du får det til at lyde, som om at det er landbrugets problem. Har møllerne ikke et lige så stort ansvar for at det mel, I sælger som stråforkortningsfrit, ikke er det? »Hvis jeg får indbrud i mit hus ti gange, er det jo heller ikke mit ansvar, fordi huset er mit. Vi har indgået kontrakter med landmændene om stråforkortningsfri produktion. Der er landmænd, der snyder, og det er altså kun ude på marken, at stråforkorteren kommer i. Risikerer imageEr jeres kontrol så god nok, når jeres løfter ikke holder? »Fødevaredirektoratets tal er ikke dækkene for virkeligheden. Vi tager selv 600 prøver hvert år - kun nogle få snyder. De fleste virksomheder ved, at det er risikabelt. Det har kostet OTA en herregård at skulle reparere deres image, efter at Politiken skrev, at deres solgryn indeholdt stråforkorter i lovlige mængder«.