Danmarks største virksomheder frygter for selvstændigheden. Slutspillet er i gang om EU-direktiv, der vil fjerne deres beskyttelse mod fjendtlige opkøb. Erhvervsministeren i desperat redningskamp. Juraprofessor: Det er et godt værktøj mod dårlig ledelse. En række store danske børsnoterede virksomheder, anført af Novo Nordisk, A.P. Møller og TDC kaster sig nu ud i et desperat forsøg på at forhindre EU-landene i at vedtage et EU-direktiv, som vil gøre det lettere at overtage virksomheder, der hidtil har været kontrolleret af gamle familiefonde. Frygter for dansk beskæftigelse Direktivet angriber blandt andet systemet med A- og B-aktier, som i årtier har sikret, at familiefonde har kunnet bevaret kontrollen med store danske virksomheder, selv om de ejede mindre end halvdelen af aktiekapitalen. Hvis den danske regering ikke i sidste øjeblik får bremset direktivet, kan det få fatale konsekvenser for dansk erhvervspolitik, siger Novos bestyrelsesformand, Mads Øvlisen. »Bliver direktivet gennemført, vil virksomheder som Novo Nordisk, der er små i international sammenhæng, være i farezonen for at blive overtaget. Vi risikerer at ende som Sverige, hvor de to største medicinalvirksomheder er blevet overtaget af henholdsvis en amerikansk og en engelsk virksomhed. Hvis det sker i Danmark, vil det være et stort tab for dansk forskning, teknologi og beskæftigelse«, siger Mads Øvlisen. Kun Danmark og Sverige er imod Meget tyder dog på, at Novo Nordisk og en lang række andre danske virksomheder, som bruger A- og B-aktierne, må belave sig på nye tider. Det er blandt andet danske kronjuveler som A.P. Møller, Carlsberg og B&O. Det græske formandskab vil på et møde i morgen præsentere EU-landene for det direktivforslag, som skal vedtages på et ministerrådsmøde 19. maj. Og grækerne holder fast i opgøret med A- og B-aktierne. Kernen i forslaget er den såkaldte gennembrudsklausul, hvor A-aktierne mister deres særlige status, hvis køberen får fingre i 75 procent af alle aktierne i selskabet. Uheldigvis for den danske regering er det kun Danmark og Sverige, der for alvor er imod forslaget. Derfor afhænger meget af, hvad Danmark kan gøre for at overbevise det græske formandskab. Dystre udsigter »Vi arbejder aktivt på at få forslaget ændret og er i tæt dialog med det græske formandskab, de andre lande og Kommissionen om sagen«, skrev økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i en skriftlig kommentar til Politiken, før han tog på påskeferie. Men ministeren erkender, at udsigterne er dystre. »Det er en vanskelig sag, og der er fortsat lang vej til et godt resultat«, siger han. Hos Danmarks største virksomheder i Dansk Industri mener man dog, at Danmark har en god sag. En analyse fra juraprofessor Henrik Zahle på Københavns Universitet fastslår nemlig, at EU-forslaget indebærer et angreb på den private ejendomsret. »Det er et fuldstændig urimeligt angreb på ejendomsretten og et anslag mod den danske aktiestruktur, som vil have store negative konsekvenser for både produktion og beskæftigelse. Vi mener, at den danske regering bør tage en sag ved EF-domstolen, hvis direktivet bliver vedtaget. Hvis ikke regeringen gør det, er jeg helt sikker på, at nogle af de største danske virksomheder vil gøre det«, siger koncernchef Henning Dyremose fra TDC, som er formand for Selskabsretsudvalget i Dansk Industri. Dårlige ledelse Juraprofessor Jan Schans Christensen fra Københavns Universitet, som har været med til at rådgive EU-kommissionen om direktivet, mener ikke, at der er tale om et decideret opgør med A- og B-aktierne. »Vi accepterer, at der er forskellige erhvervskulturer i de enkelte lande. Pointen er, at samfundet har brug for at sikre sig imod, at virksomheder bliver kørt bagud, fordi nogle bestemte aktionærer bliver beskyttet af deres stemmerettigheder. Det er dårligt for samfundet, hvis det er umuligt for andre at gå ind og overtage dårligt ledede virksomheder«, siger Jan Schans Christensen. Hos Danmarks største virksomhed, A.P. Møller, vurderer direktør Knud Pontoppidan dog, at det nye direktiv er begyndelsen til enden for A- og B-aktierne: »Og forsvinder de, vil det have negative konsekvenser for både beskæftigelse og produktion i Danmark«.