Østre Landsret slog i en principiel dom onsdag fast, at forklaringer som vennetjenester ikke er gangbare til at undskylde brug af illegal arbejdskraft. Er ordet vennetjeneste en juridisk gangbar forklaring på at have polakker uden arbejdstilladelse gående med trillebør og skovl i fuld gang med at lægge brosten? Det spørgsmål tog Østre Landsret onsdag stilling til. Og svaret er nej. Principiel dom En mand fra Søllerød i Nordsjælland blev idømt en bøde på 15.000 kroner for at have brugt illegale polske arbejdere til at lægge en indkørsel på sin private ejendom. Dermed omstødte landsretten en tidligere dom fra byretten, hvor manden var blevet frifundet. Sagen er principiel, fordi frifindelsen i byretten i Lyngby nord for København skete med henvisning til mandens forklaring om, at polakkerne ikke arbejdede for ham. Det var blot en vennetjeneste. »Dommen er principiel. Det store spørgsmål er, om det er lovligt at invitere polske arbejdere herop for at arbejde og så undskylde det med, at det er en vennetjeneste. Men den går ikke«, siger John Larsen, formand for SiD's bygge- og anlægsgruppe, der er tilfreds med sagens udfald. »Tænk hvis dommen fra byretten var blevet stadfæstet. Så ville landbruget og byggeriet blive oversvømmet med vennetjenester«, supplerer faglig sekretær hos SiD i Lyngby Jan Richelsen, der oprindeligt opdagede de illegale arbejdere og meldte dem til politiet. Polakkerne havde, ifølge den dømtes forklaring i byretten, kun hjulpet til i et par dage, men de fik ikke som sådan løn for arbejdet. De fik blot lov at bo hos ham og fik mad på bordet som tak for indsatsen. Bødestørrelse undrer Ved siden af tilfredsheden med, at manden blev dømt, undrer fagforbundet sig over bødens størrelse. Normal praksis er, at illegalt arbejde takseres til 10.000 kroner per mand per påbegyndt måned. I den konkrete sag var tre polakker i sving. Yderligere åbner den strammede udlændingelov fra sommeren 2000 op for, at en eventuel fortjeneste ved at have illegale arbejdere gående kan konfiskeres. Og i februar besluttede Folketinget nogle retningslinjer for en skærpet indsats mod illegalt arbejde, der netop lægger op til at udnytte den mulighed i loven. Men i den konkrete sag fandt dommerne ikke, at der var tilstrækkelige oplysninger til at belyse den økonomiske fordel, som det hedder i det endnu ikke offentliggjorte domsskrift. »Bødens størrelse er ikke tilfredsstillende, og den lever ikke op til intentionerne i loven om, at man kan konfiskere fortjenesten«, siger John Larsen fra SiD. Der er nedlagt navneforbud i sagen.