En islandsk vision om at blive verdens første industriland fri for olie er rykket nærmere. Torsdag indviede den islandske industriminister, Valgerdur Sverrisdóttir, en brinttankstation på Vesturlandsvegur i udkanten af Reykjavik. Dermed bliver det muligt at forsyne tre busser - fire procent af landets offentlige transport - med forureningsfrit brændstof. »Intet sker uden en drøm, og vi må have en drøm om en bæredygtig udvikling. Tankstationen er et vigtigt skridt i retning af brintsamfundet«, sagde Valgerdur Sverrisdóttir, inden hun i småregn og valgkamp klippede snoren med de islandske farver. Venter på kunderne Den første brinttankstation er dermed åbnet - 25 år efter at professor Bragi Arnason fra Islands Universitet tænkte de første tanker om et islandsk samfund fri for forurening. Nu venter brinttanken blot på kunder. De tre bybusser, der skal køre på brint, ankommer først til efteråret, så til ære for ministre, honoratiores og et massivt presseopbud havde bil- og busfabrikken DaimlerChrysler i går som 'showcase' udlånt en brintdrevet kassevogn på tyske nummerplader. Efter en hurtig optankning glider den næsten lydløst og helt uden CO2- og luftforurening gennem menneskemængden. Brinten er blevet fremstillet på stedet ved elektrolyse: Strøm fra vandkraft spalter vand i brint og ilt. Brinten siver ind i en brændselscelle, der som et kemisk batteri driver en motor inde i køretøjet. »Kritikere siger, at det er et lille projekt med uambitiøse mål, men man skal ikke undervurdere vigtigheden. Det her er starten på en æra med nul udslip fra køretøjer i Island. Det kommer til at tjene som et godt eksempel for andre. Verden kigger på den islandske model«, pointerer Jeroen Van de Veer, der er direktør i Shell International. Brintprojektet, der i disse år giver Island og deltagerne massiv reklame, bliver gennemført af selskabet Icelandic New Energy, der består af investorer fra den atlantiske vulkanø i alliance med DaimlerChrysler, Norsk Hydro og Shell Hydrogen. De europæiske skatteydere støtter via EU, hvilket vækker en vis form for forargelse i Islands naturbeskyttelsesforening. Kritisk røst Foreningens talsmand, Arni Finnsson, undrer sig over, hvorfor koncernerne - hvis de virkelig vil noget - ikke selv betaler for forsøgene. Han undrer sig også over, hvorfor Islands regering ikke, hvis den mener noget alvorligt med brinteventyret, ikke har skrevet ambitionerne ind i sin strategi for en bæredygtig udvikling. Island er valgt som et af flere testområder for brint af en stribe grunde. En af dem er, at energi findes i rigelige mængder, og at den produceres ved hjælp af vandkraft og varme fra undergrunden. El og fjernvarme bliver altså fremstillet uden udslip af de drivhusgasser, der øger temperaturen på Jorden. Hvis de store koncerner får held med deres forsøg, så håber brintforkæmpere i Island på, at der om få år kan bygges brinttankstationer til biler, og at den betydelige fiskeflåde ad åre kommer til at sejle på brint. Dermed vil drømmen være en realitet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø