Uanset at bankerne slår sig i tøjret, er der ifølge professor i erhvervsret Poul Krüger Andersen ved Handelshøjskolen i Århus ingen vej udenom. De gebyrer, som en række banker ulovligt har opkrævet gennem en årrække, skal og bør betales tilbage til kunderne. Også selv om det kan blive besværligt. »Man kan jo som privatperson finde sin kvittering frem og gå ned i banken med højesteretsdommen i hånden og kræve pengene tilbage. Og man må forudsige, at det kan blive dyrere, hvis mange forbrugere kommer og kræver pengene. Og så er jeg ikke enig i argumentet med, at dommen har tilbagevirkende kraft, hvis de skal betale gebyrerne tilbage«, siger han. Klar dom Ræsonnementet er, at selv om dommen først falder nu, har praksis været ulovlig hele tiden. Baggrunden for uenigheden er en højesteretsdom fra i onsdags, der stadfæster en to år gammel dom fra Sø- og Handelsretten. Allerede dengang slog retten fast, at gebyr for en såkaldt respektpåtegning ved låneomlægninger er ulovlig, medmindre gebyret specifikt er aftalt. Men selv om dommen er klar nok, mener bankerne - med henvisning til en tidligere afgørelse i Pengeinstitutankenævnet - at de ikke skal betale pengene tilbage. »Helt overordnet må der gælde det princip, at retsvirkningen er fremadrettet. Vi holdt op med at opkræve gebyrerne efter dommen i Sø- og Handelsretten. Men indtil da var vi overbeviste om, at gebyrerne var lovlige«, siger kontorchef i Finansrådet Christian Brandt. Gebyrer på 750 kroner Yderligere lægger han vægt på, at dommen i Højesteret kun tager stilling til, om gebyrerne er lovlige eller ej. Dommen tager ikke stilling til, om gebyrer opkrævet før afgørelsen skal tilbagebetales. Det spørgsmål vil Finansrådet lade være op til, om nogen anlægger en særskilt sag om det. Angiveligt kan flere hundrede tusinde danskere have betalt de ulovlige gebyrer på typisk omkring 750 kroner, men noget præcist tal findes ikke. Gebyrerne har været opkrævet i mange år, men først i 1993 begyndte forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen at kigge på dem. De første sager handlede dog ikke om banker, men om finansieringsselskaber. Retsopfattelse i særklasse Alligevel mener han, at ingen i bankverdenen op gennem 90'erne var i tvivl om, at gebyrpraksis muligvis var ulovlig. »Nu har jeg ført seks retssager om det her siden 1993. Bankernes retsopfattelse er helt i særklasse, når de siger, at gebyrer, de har fået dom for, er ulovlige, ikke skal betales tilbage. Men nu ser vi frem til, at Forbrugerrådet kører sager på det. Det vil vi støtte«, siger Hagen Jørgensen. Hvis bankerne ikke frivilligt betaler pengene tilbage, bekræfter Forbrugerrådet, at det er parat til at føre en række principsager for at få bankerne til at betale.