Nu så det ellers lige ud til at gå så godt. Forleden kunne chefen for Spaniens største bank, Emilio Botin, tilfreds meddele, at krisen var overstået, og at Banco Santander Central Hispano, BSCH, i år stiler efter sit fedeste nettooverskud nogensinde. Men smilet stivnede, da det nogle dage senere stod klart, at den spanske Audiencia Nacional, der svarer til den danske landsret, ikke har tænkt sig at slå en streg over et næsten 15 år gammelt mellemværende med skattevæsenet. For fem år siden bad statsadvokaturen ellers om, at sagen blev arkiveret, fordi den ikke mente, at Botin og tre andre nuværende og tidligere topchefer havde gjort noget galt. Men Audiencia Nacional holder fast i sine anklager om, at de fire bankbosser har medvirket til skattesvig og dokumentfalsk. Anklagerne får dog ikke Emilio Botin til at vakle på tronen af pengeinstituttet, der blev nummer et i Spanien efter fusionen mellem Banco Santander og Banco Central Hispano i 1999. I en meddelelse afviser BSCH, at præsidenten træder tilbage, selv ikke midlertidigt, indtil dommen er faldet. Og lovgivningen i Spanien og i USA, hvor bankens aktier også er noteret, kræver da heller ikke, at det sker. Sorte penge Sagen går helt tilbage til 1989, da BSCH endnu hed Banco Santander. Dengang fandt banken på at tilbyde et nyt finansielt produkt, en slags pantebrev, der gav indskyderne syv procent i rente. På overfladen så produktet helt legalt ud. Men domstolen mener, at banken optrådte svigagtigt ved at undlade at opkræve og aflevere den obligatoriske renteskat på mellem 20 og 25 procent, afhængig af indskuddets størrelse. Desuden lovede banken indskyderne fuld anonymitet. Og det fristede tusindvis af pengestærke kunder til at placere sorte penge i det nye produkt. Men skattevæsenet krydscheckede sine informationer og fandt ud af, at mange indskydere havde brugt stråmænd, falske navne eller sågar navne på afdøde personer til at dække over deres virkelige identitet. Og da skattevæsenet bad banken afsløre de rigtige ejere, nægtede den først at give oplysningerne, og senere udleverede den falske navne, hævdes det i anklageskriftet. I 1992 troppede en undersøgelsesdommer op i bankens hovedsæde sammen med ni politifolk og fire skatteinspektører. De beslaglagde et magnetbånd, som indeholdt oplysningerne på de rigtige ejere. 100.000 sider Sagen blev lagt i hænderne på statsadvokaterne. De efterforskede og efterforskede. Så meget, at sagsakterne nåede op på 100.000 sider. Men i 1998 bad de om at få sagen arkiveret, fordi der ikke var beviser mod bankcheferne. Audiencia Nacional mener derimod nu yderligere fem år efter, at Emilio Botin og de tre andre chefer »har medvirket til skattesvig og dokumentfalsk«. De skal dog kun stå til regnskab i 38 konkrete kundesager, hvor skattevæsenet er gået glip af op imod 60 millioner kroner. Resten af retssagerne mod de tusindvis af indskydere ventes afgjort ved lokale domstole. BSCH skriver i en meddelelse, at »det finansielle produkt opfyldte den eksisterende lovgivning«, og at den er »helt overbevist om, at sagen ender med at blive arkiveret«. Også Spaniens anden storbank, BBVA, har været i domstolenes søgelys. For et par år siden måtte flere af BBVA's topchefer, deriblandt præsidenten, træde tilbage efter anklager om hemmelige konti i skattely.