'Spis fisk - det nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme'. Det kan blive den sætning på tundåsen, der møder danskerne i supermarkedet. I hvert fald hvis det står til EU-kommissionen, der i et nyt udspil åbner for såkaldte sundhedsanprisninger på fødevarer. Kommisionen vil ændre Hidtil har det været forbudt i Danmark at skrive på emballagen og i reklamer, at en fødevare kan have helbredsmæssige fordele. Men det vil kommissionen med forbrugerkommissær David Byrne i spidsen nu ændre. Argumentationen for en lempelse på området lyder, at der skal være ens regler i EU. Både for forbrugerens skyld og i den frie konkurrences navn. Positivliste Derfor foreslår kommissionen, at der skal laves en positivliste over de velkendte og videnskabeligt underbyggede sundhedsanprisninger - for eksempel at kalcium er godt for knoglerne - som skal gøres lovlige for fødevareindustrien at bruge. På den anden side skal der luges kraftigt ud i den jungle af bløde og almene anprisninger, som postulerer, at forbrugeren kan få mere energi ved at drikke mælk - og blive kvikkere af at spise et stykke tyggegummi. »På den måde vil forbrugerne få rigtige og meningsfulde informationer, og fødevareproducenterne kan bruge videnskabeligt underbyggede budskaber i deres markedsføring uden at drukne i det hav af meningsløse postulater, der bruges i dag«, siger David Byrne. »En ladeport« Forbrugerrådet er yderst kritisk over for det at tillade sundhedsanprisninger. Det vil efter rådets mening åbne en ladeport for fødevareindustrien, der ikke nødvendigvis bliver til forbrugernes fordel. »Fødevareindustrien kæmper hårdt for at få en sundhedsanprisning, fordi de kan bruge det som et konkurrenceparameter. Det vil blive helt uoverskueligt for myndighederne at styre det«, siger direktør Rasmus Kjeldahl i Forbrugerrådet. Derimod er Forbrugerrådet meget positivt over for den anden del af kommissionens forslag om at indføre faste grænser for, hvor meget fedt eller sukker en fødevare må indeholde for at kunne titulere sig som et light produkt. Der eksisterer i dag ingen grænseværdier på området. Det foreslås blandt andet, at et produkt ikke må markedsføres som fedtfattigt, hvis det indeholder mere end 3 gram fedt per 100 g. Det er en skærpelse af de danske grænseværdier, der fremgår af en vejledning udarbejdet af Levnedsmiddelstyrelsen i 1995. Heri kan mad, der indeholder højst 5 gram fedt per 100 g, kalde sig fedtfattigt. Ellers tangerer de foreslåede grænseværdier de danske. Implementeresi 2002 Hverken de danske fødevaremyndigheder eller fødevareminister Mariann Fischer Boel ønskede i går at kommentere EU-kommissionens forslag, der nu skal behandles i EU-systemet. Bliver det vedtaget, ventes det at kunne blive implementeret i 2005.