I mange år har udenlandske grøntsager og udlandsophold været nogle af de foretrukne forklaringer på, hvorfor mindst 1.000 danskere - næsten alle børn - hvert år får en spolorm. Men sådan er det ikke. Der er kun én forklaring på smitten. Og det er de millioner af danske grise. Grisen er smittekilde »Vores undersøgelser beviser, at spolorm i mennesker kommer fra grise. Der er ikke andre smittekilder«, siger overlæge Jørgen Prag, der står bag undersøgelsen, der startede i 1999. Undersøgelsen viser, at jo mere kontakt man har med svin, og jo tættere man bor på svinefarme, jo større er sandsynligheden for at få spolorm. 'Vi har beviser' Samtidig har dna-undersøgelser entydigt vist, at ormene kommer fra svin. »Det er ikke indicier. Det her er et bevis«, siger Prag. Typiske smitteveje: Den typiske smittevej er uvaskede grøntsager, frugter eller bær og direkte kontakt med grise. Ormeæggene kommer typisk ind i kroppen, når børn spiser uvaskede grøntsager fra marker eller bede, der har fået svinegødning. Næsten alle ufrivillige værter for spolorm er børn under ti år. Ikke farlig, men traumatisk »Ormen er sjældent alvorlig. Men det opleves som meget traumatisk for både børn og forældre, når barnet afleverer sådan en stor krabat«, siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Lassen, om ormen, der kan blive 35 centimeter lang. Han betegner den ny viden som nyttig i forhold til at forebygge og rådgive patienter. Kan kravle ud gennem mund eller næse Selv om ormens vej rundt i kroppen gennem lunger og organer lyder dramatisk, er symptomerne i langt de fleste tilfælde ret milde med hoste og mindre mavesmerter som de typiske følger. Af og til opdages ormen først, når den ligger i toilettet. Andre gang kravler den ud gennem næse eller mund. »Kun i få tilfælde sætter de sig som ormepropper i tarmen og forårsager tarmslyngslignende symptomer«, siger Jørgen Lassen. Landbruget tager afsløringen med ro Det er første gang, der er påvist entydige sundhedskonsekvenser af de danske svinebrug. Men landbruget tager undersøgelsen med ro. »Det er ikke noget, vi reagerer på. Vi ved nu, at man ikke skal bruge svinegødning til grøntsager. Det gør vi heller ikke. Vi, der har med grise at gøre hver dag, får jo ikke spolorm. Vi vil dog nok sige, at man ikke skal sprede gylle nær grøntsager, hvis man har orm i besætningen, siger formand i Landsudvalget for Svin, Lindhardt Nielsen. 22 procent af de danske svin har spolorm.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Elisabet Svane har aldrig set noget lignende: »Det er en totalnedsmeltning«
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Han er et indlysende talent. Det er også noget værd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lucas Larsen og Jacob Feldborg Andersen
Klumme af Christian Jensen




























