»Sælg«, lød Danske Banks anbefaling på Nordeaaktien, før konkurrenten aflagde halvårsregnskab onsdag. For de af Danske Banks kunder, som fulgte rådet, blev onsdag en dårlig dag. Nordeaaktien steg nemlig syv procent. Endnu en gang ramte analytikerne ved siden af. Sådan går det ofte, når bankernes aktieanalytikere giver kunderne råd om, hvilke aktier de skal købe. Lidt for ofte, mener svenske Skandiabanken. Banken vil nu stoppe for brugen af anbefalinger på enkelte aktier. Og beslutningen gælder også for Danmark, siger bankdirektør Henrik Vad. »Vi kan ikke give vores kunder en service, som har tilstrækkelig værdi. Og efter vores mening er der for stor risiko ved at købe enkelte aktier. Vi anbefaler kunderne at bruge investeringsforeninger i stedet«. Interessekonflikt Skandiabankens danske direktør peger samtidig på, at bankerne har en række interessekonflikter, når de handler aktier. »Ofte handler anbefalingerne om virksomheder, som er kunder i bankerne, ligesom vi har set eksempler på, at bankernes analytikere rådgiver om aktier, som samme bank har ført på børsen«, siger Henrik Vad. Flere klager Beslutningen om at stoppe aktieanbefalingerne kommer samtidig med, at nye tal fra Pengeinstitutankenævnet viser en markant stigning i antallet af klager over bankernes rådgivning. »I kølvandet på den store interesse for aktier i 1999 og 2000, hvor kurserne steg meget, har vi set en vækst i antallet af klager i omegnen af 25 procent. Klager over aktierådgivning udgør en stadig større del af vores sager«, siger nævnets sekretariatschef, Henrik Davidsen. Ingen kunder har fået medhold Indtil videre har ingen af nævnets afgørelser dog givet kunderne medhold. Og det er der en god grund til, siger afdelingsdirektør Jakob Christiansen fra Danske Bank. »Vi sørger for, at vores kunder er fuldstændig klar over, at der er en risiko forbundet med at bruge anbefalingerne. Det står helt klart for kunderne, at vores rådgivere ikke er inden for garantibranchen«. Danske Bank har ikke tænkt sig at følge Skandiabankens eksempel. Men Jakob Christiansen understreger, at der er stor forskel på bankens råd til en uerfaren aktiekøber og en kunde, som flittigt har handlet aktier i 25 år. »Vores kunderådgivere tager altid udgangspunkt i den enkelte kundes investeringsprofil, før vi begynder at give anbefalinger på enkelte aktier«, siger Jakob Christiansen. Heller ikke Nordea vil stoppe brugen af aktieanbefalinger, selv om direktør Ole Stæhr, der chef for investering og pension, anerkender, at der kan være problemer med at bruge dem. »Jeg kan godt forstå, at folk har det svært, hvis de alene fokuserer på konkrete anbefalinger på enkeltaktier. Vi lader det indgå i den samlede porteføljesammenhæng«, siger Ole Stæhr, som glæder sig over, der bliver en konkurrent mindre. »Det lyder godt, hvis andre lukker ned«. Krav til analyser Det synes direktør Claus W. Silfverberg fra Dansk Aktionærforening ikke. Han så hellere, at bankerne forbedrede de analyser, som privatkunderne får. »Typisk får småaktionærerne anbefalingerne lang tid efter bankens store kunder, hvilket betyder, at anbefalingerne i virkeligheden er dårlige. Samtidig ser vi eksempler på, at bankerne bruger anbefalingerne til selv at slippe af med aktier eller til at øge handelen med aktier.« Netop den type metoder blev flittigt brugt af flere amerikanske banker i forbindelse med aktiefeberen i 1999 og 2000, da internetaktierne væltede frem. Bankerne har siden måttet gå bodsgang og fyre nogle af de mest anløbne analytikere, der promoverede aktier, som de samtidig på interne emails kaldte 'lorteaktier'. Ifølge chefen for aktieanalyseafdelingen i Jyske Bank, Leif Ø. Rasmussen, behøver danske aktiekøbere dog ikke at frygte, at analytikerne har flere kasketter på. »Hos Jyske Bank er der ingen interessekonflikter. Vores rådgivning er helt uafhængig. Selv om vi møder bankens andre ansatte i kantinen, er der klare retningslinjer for, at man ikke videregiver informationer om enkelte kundeforhold«. Interessekonflikter Hos det nyetablerede AktieUgebrevet, som tilbyder uafhængig aktieanalyse, kan redaktør Bruno Japp dog nemt få øje på interessekonflikter. Især når det drejer sig om at få handlen med aktier presset i vejret. Han opfordrer bankerne til at lægge kortene på bordet. »Bankerne bør gå væk fra at kalde det rådgivning, når de i virkeligheden optræder som sælgere. For bankerne handler det om at øge omsætningen. Øget omsætning giver øget kurtage. Og det er der ikke noget galt i. Akkurat ligesom der ikke er noget galt i, at en brugtvognsforhandler forsøger at sælge en brugt bil«.