EU-kommissionen har ikke fået ryddet op i det morads af fusk og svindel, der væltede den gamle EU-kommission i 1999. De hemmelige konti i kommissionens statistiske afdeling, Eurostat, eksisterede stadig så sent som i sommer. Det viser en intern revisionsopgørelse fra 7. juli i år, som Politiken har fået adgang til. Suspenderede ledelsen i Eurostat Det er ledere i Eurostat, der fortsat har brugt de hemmelige konti i en luxembourgsk bank til at skjule millionbeløb fra fiktive aftaler med selskaber, som de muligvis selv har haft personlige interesser i, viser rapporten. Den fik i juli personalekommissær Neil Kinnock til med det samme at suspendere hele ledelsen i Eurostat. Det fremgår af rapporten, at cheferne i Eurostat ikke levede op til løfter om at lukke de uregelmæssige konti i 1999. I stedet fortsatte de tilsyneladende både i 2000 og 2001 med at indgå mistænkelige kontrakter med private firmaer - altså langt ind i den nu værende kommissions levetid. EU-parlamentet venter på svar Mange millioner EU-kroner er gennem Eurostat blevet kanaliseret til skjulte bankkonti uden for de officielle regnskaber. EU-parlamentet afventer nu svar på, hvor pengene er blevet af, og hvorfor kommissionen har været så længe om at gøre noget ved sagen. Tirsdag orienterer kommissionens formand sine kolleger om nye undersøgelser af forholdene i Eurostat. Når Romano Prodi på torsdag skal forklare sig på et lukket møde med formændene for EU-Parlamentet, ventes han blandt andet at forsvare sig med, at Eurostats fifleri foregik under den tidligere kommission. Både Neil Kinnock og kommissæren med ansvar for Eurostat, Pedro Solbes, har hidtil forsvaret sig med, at de ikke fik kendskab til problemerne før i foråret 2003. Dansk funktionær bad om hjælp Men allerede i november 2001 skrev den danske EU-funktionær Dorte Schmidt Brown til både Neil Kinnock og til udviklingskommissær Poul Nielson om sagen. Som projektleder i Eurostat var Schmidt Brown ved at blive frosset ud af sin ledelse, fordi hun havde gjort opmærksom på uregelmæssigheder, og hun søgte derfor hjælp hos kommissærerne i Bruxelles. Uden held. Først med støtte fra det danske parlamentsmedlem Freddy Blak og senere parlamentets magtfulde udvalg for budgetkontrol lykkedes det at råbe kommissionen op. Nu er millionkontrakter med mindst fire virksomheder under efterforskning, og flere forskellige rapporter om sagerne bliver færdiggjort tirsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























