Det vil blive lettere at omgå skattereglerne, hvis skatteminister Svend Erik Hovmand (V) kommer igennem med sit forslag om, at op mod en halv million erhvervsdrivende og hovedaktionærer fremover skal slippe for at oplyse skattemyndighederne om deres formue og privatforbrug - den såkaldte kapitalforklaring. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som advarer mod forslaget. Lettere at snyde »Det bliver lettere at snyde i skat uden kapitalforklaring«, siger økonom Frithiof Hagen, AE. Han henviser til, at skattemyndighederne netop bruger kapitalforklaringen til at belyse, om en virksomhed skal gøres til genstand for en nærmere undersøgelse. Det kan f.eks. dreje sig om mistanke om sort økonomi. »En afskaffelse af kapitalforklaring vil generelt svække skattekontrollen med de berørte. Det drejer sig om ca. 450.000 personligt erhvervsdrivende og de ca. 45.000 hovedaktionærer«, understeger Frithiof Hagen. Kapitalforklaring blev indført, da formueskatten blev ophævet i 1997. Hensigten med kapitalforklaringen var at sikre, at myndighederne fik mulighed for at vurdere, om den erhvervsdrivendes økonomi hang sammen med den selvangivne indkomst. Det er for tidskrævende Skatteministeren begrunder alene forslaget med, at det kan være vanskeligt og tidskrævende at udarbejde en kapitalforklaring, og at forslaget dermed indebærer en væsentlig administrativ lettelse for virksomhederne og hovedaktionærerne. Han foreslår i stedet, at skattemyndighederne fremover skal kunne indhente supplerende formueoplysninger m.v., hos alle skattepligtige, hvis det vurderes, at der er et konkret behov. Det vil sige, uanset om den skattepligtige er erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller andet. I begrundelsen for forslaget peger skatteministeren på, at skattemyndighederne i forvejen har mange af de pågældende oplysninger. Det er dog langtfra alle relevante oplysninger, skattemyndighederne automatisk råder over, mener AE, som tvivler på, at skatteministeren har ret, når han påstår, at forslaget ikke skønnes at have provenumæssige konsekvenser. »Det må siges at være udtryk for en usædvanlig optimistisk vurdering«, siger Frithiof Hagen.