Regeringens nye olieaftale med A.P. Møller - Mærsk befinder sig i en juridisk gråzone, som frem til 2042 kan komme til at beskæftige mange advokater. »Det er en højst usædvanlig aftale, men det er også en usædvanlig situation«, siger professor i skatteret Jan Pedersen fra Aarhus Universitet om den genforhandlede koncession fra 1962. Politisk aftale med en skatteyder Jan Pedersen påpeger, at der er tale om en politisk aftale med en skatteyder, hvilket ikke er en normal måde at behandle skat på. Det normale er, at staten fastsætter en skat/afgift, hvad enten det drejer sig om personskatter, moms, spiritusafgifter eller andet. Her er kulbrinteskatten forhandlet med A.P. Møller. Det er heller ikke normalt, at A.P. Møller ifølge aftalens paragraf 6 kan kræve kompensation, hvis staten ændrer regler, der specifikt fordyrer A.P. Møller, Shell og ChevronTexacos arbejde i Nordsøen. De tre udgør Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Hvad politikere 35-40 år frem i tid kan mene sig nødt til at ændre på, er i sagens natur uvist. Særskatter eller nye EU-regler Hvis der kommer stærkere beviser for, at klodens klima er under dramatisk forandring, så kan staten måske finde på at lave kvoter eller særskat på olieproduktion. Andre muligheder kan være, at EU kræver et bedre arbejdsmiljø eller strammer kravene til udledning af tjærestoffer, boremudder eller kemikalier. Musefældeklausul forhindrer indgreb Den såkaldte musefældeklausul forhindrer tilsyneladende fremtidige Folketing i at lave den slags indgreb, der økonomisk vil ramme DUC. Også hvis oliepriserne og profitten vokser ind i himlen. Skatteeksperter tvivler dog på, at A.P. Møller ude i fremtiden kan regne med, at lovene vil være uforandrede. »Staten kan ikke fraskrive sig retten til at gennemføre skatteretlige ændringer«, siger Jan Pedersen. Besværligt krydsfelt Også professor i retsvidenskab Henrik Zahle, Københavns Universitet, understreger, at Folketinget til enhver tid har ret til at fastsætte og ændre regler, herunder regler om beskatning. Henrik Zahle påpeger, at sagen er kompliceret, fordi staten har to roller: en som aftalepartner i en civilretlig aftale med A.P. Møller. Og en som lovgiver. »Det krydsfelt kan give konflikter. Vi er inde i et uhyre vanskeligt felt inden for olieretten«, siger Henrik Zahle. Han mener, at aftalen respekterer grundloven, men alligevel kan der opstå problemer. Krav om erstatning Hvis A.P. Møller vurderer, at en ændring forrykker den økonomiske balance i aftalen, hvor overskuddet deles med cirka 40 pct. til DUC og 60 pct. til staten, så kan selskabet kræve erstatning ved en voldgift. Henrik Zahle understreger, at også en voldgift skal respektere grundlovens ord om, at staten har ret til at ændre beskatningen. Hvilken værdi har kompensationsklausulen for A.P. Møller? »Den giver sikkerhed for en erstatning, der opretholder en balance i forholdet mellem bevillingshaver og stat, samtidig med at statens lovgivningsbeføjelse - herunder Folketingets beskatningsmyndighed - respekteres«, siger Henrik Zahle. Betyder det, at hvis staten påfører DUC en ny udgift på en milliard kroner, så kan DUC via en voldgift kræve en milliard kroner i erstatning?

»En fast regel om en erstatning, der har samme størrelse som en skatteforhøjelse, findes ikke i aftalen, og en sådan bestemmelse ville heller ikke kunne forenes med Folketingets beskatningsmyndighed. Erstatningen skal efter aftalen udmåles, så den genopretter balancen mellem parterne. Denne balance må bedømmes med udgangspunkt i aftalens vilkår, men hvad det kan indebære i fremtiden, er det ikke let at angive nu«, siger Henrik Zahle. Auken: Bendtsen skal involvere Folketinget Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti og de radikale har sagt god for aftalen med A.P. Møller og accepterer dermed den knap 40 år lange musefældeklausul. Trods uafklarede punkter har regeringen altså et flertal bag aftalen. Inden for de næste måneder skal der forhandles en detaljeret aftale om kompensationsklausulen. Energiordfører Svend Auken (S) opfordrer økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) til at involvere Folketinget. »Spørgsmålet er, om man kan binde Folketinget i årtier. Det skal vi have et svar på. En mulighed kunne være at binde partierne i stedet for Folketinget«, siger han. SF: Uanstændigt Energiordfører Anne Grete Holmsgaard (SF) taler med skarp tunge over for håndfæstningen af minimum ti folketingssamlinger. »Det svarer til, at du som 40-årig får at vide, at du først kan få indflydelse igen, når du bliver 80 år. Det er groft uanstændigt«, siger Anne Grete Holmsgaard.