Håndværksmestre og restauratører vil gøre op med den indvandrerfjendske stemning. De 24.000 medlemsvirksomheder i restaurationsbranchens organisation, Horesta, og Håndværksrådet er gået sammen med foreningen Nydanskere i et forsøg på at få de små og mellemstore virksomheder til at være motoren i integration af indvandrere og deres efterkommere. »Hver anden af nydanskerne er arbejdsløs eller på kontanthjælp. Det er stor udfordring for det danske samfund, som vi kan være med til at klare. På længere sigt kan det også blive vanskeligt at skaffe arbejdskraft for mange mindre virksomheder«, siger vicedirektør Ane Buch fra Håndværksrådet. Stemningsskifte Omkring 80 procent af de danske virksomheder har mindre end 10 ansatte. De er oppe mod såvel bureaukratiske problemer som modvilje hos de øvrige ansatte mod at arbejde sammen med indvandrere. »Jeg er fuldstændig opmærksom på det stemningsskifte, der er sket i Danmark, mod indvandrere, men i nogle tilfælde er det faktisk værre ikke at kunne tale engelsk end ikke at kunne dansk, hvis man arbejder på en restaurant«, siger direktør Lone Njor fra Horesta. Restauranter og hoteller har i forvejen en tradition for at beskæftige udenlandsk arbejdskraft. Fire procent af de ansatte i landets restauranter og hoteller er nydanskere, men det er ikke uden problemer at ansætte udenlandsk arbejdskraft. De 1.800 medlemsvirksomheder har i gennemsnit 22-23 ansatte, men der er nogle få store hoteller, som trækker gennemsnittet op. Mange restauranter har blot nogle få ansatte, som måske blot ansætter en enkelt medarbejder om året. »I den situation nytter ikke noget, at den enkelte virksomhed skal ringe fra den ene offentlige myndighed til den anden for at kunne ansatte en nydansker. Der skal være et sted, hvor man kan henvende sig«, siger Lone Njor. Dyrt for samfundet En arbejdsgruppe fra Finansministeriet har beregnet, at det koster det danske samfund 33 milliarder kroner, at indvandrerne og deres efterkommere ikke kommer i arbejde. I modsætning til restaurationsbranchen beskæftiger håndværksfagene mange faglærte. Også det giver problemer. »Det kan ofte være vanskeligt at finde ud af, hvilke færdigheder de nye danskere har. Deres uddannelse er måske ukendt i Danmark. Færdighederne kan virksomheder, der vil ansætte nydanskere, få afdækket af det offentlige på tekniske skoler, men det er der mange, som ikke er opmærksom på«, siger Ane Buch. Mange mestre møder også modstand fra de ansatte. »Der er endda nogen, som har sagt til en mester: Hvis du ansætter en indvandrer, så siger jeg op. Det er dog ofte et problem, som kan overvindes, når først der er ansat en indvandrer«, siger Ane Buch. Både Horesta og Håndværksrådet afviser, at interessen for arbejdskraft med udenlandsk baggrund er et ønske om at få billig arbejdskraft. De nye danskere skal ansættes på overenskomstvilkår.