Egentlig er det vel ikke noget at brokke sig over. Privattegnede forsikringer mod arbejdsløshed er for billige, viser en beregning fra AK-Samvirke, der er interesseorganisation for 32 a-kasser. Forsikringerne koster typisk fire procent af erstatningen, hvis man pludselig står med en fyreseddel i hånden og udsigt til en gevaldig rutsjetur på indkomstskalaen. Ønsker man for eksempel 10.000 kroner ekstra om måneden, vil forsikrigen koste 400 kroner om måneden. Og det er for billigt til, at økonomien kan hænge sammen. Med ledighedsprocenter på 4,5-9,3 procent for forskellige brancher, bliver trækket på forsikringen for stort, hvis alle skal have en del af kagen, viser beregningerne fra AK-Samvirke. Forsikringer ikke for alle »Forsikringsselskaberne har lavet et produkt for en lille skare med lav risiko. Over halvdelen af mine 300.000 SiD'ere kan ikke forsikres. Selskaberne skummer fløden, og det er ikke reelt. De forsikringer er ikke for alle«, siger formand for AK-Samvirke Morten Kaspersen, der også er forretningsfører i SiD's a-kasse. Beskyldninger for at være for billige er sjældne i forsikringsbranchen. Og det er heller ikke tilfældet her, lyder meldingen fra GE Forsikring, der tilbyder forsikring mod ledighed. »Vi ville ikke gå ind på markedet, hvis vi ikke kunne tjene på det«, siger direktør i GE Forsikring Jørgen Seligmann. Topdanmark, der snart kommer på markedet med en lignende forsikring, afviser også, at forsikringerne er for billige. »Andelen af forsikringer, vi skal udbetale, vil være lavere end den samlede arbejdsløshedsprocent. Over halvdelen af menneskerne fra den officielle arbejdsløshedsstatistik vil ikke opfylde kravene til at få udbetalt forsikringen«, siger direktør i Topdanmark Jan Hoffmann. Mange ikke dækkede Baggrunden er, at forsikringerne fra både Topdanmark samt GE Forsikring og Fair Forsikring, der allerede tilbyder at dække, når fyringen kommer, ikke dækker lige så bredt som a-kassernes dagpenge. Med mindre forskelle fra selskab til selskab falder en del ledige uden for dækningen. Folk, der selv siger op, eller ikke har haft et arbejde de seneste 12 måneder, er ikke dækkede. Det samme gælder nyuddannede. Og håndværkerne, der bliver sendt hjem, når vejret gør det umuligt at arbejde, er heller ikke dækkede. Kontraktansatte får heller ikke erstatning, når kontrakten udløber. For de højtlønnede Men det har heller aldrig været meningen, forklarer Jan Hoffmann fra Topdanmark, der i øjeblikket forhandler med flere fagforeninger om at tilbyde forsikring til deres medlemmer. »Kernemålgruppen er mennesker med høj uddannelse og høj indkomst«, siger han og henviser til, at den gruppe oplever en større indtægtsnedgang ved ledighed end lavtlønnede grupper. For lavtlønnede grupper udgør den maksimale dagpengesats på omkring 13.500 kroner om måneden en større andel af deres normale løn, end den gør for højtlønnede. Forsikringerne skal derfor ses som et supplement til dagpengene. Prisen for at forsikre sig er typisk omkring 80 kroner om måneden i præmie for hver 2.000 kroner, man ønsker oven i dagpengene om måneden. Tryg og Codan overvejer også at gå ind på markedet, ligesom flere udenlandske forsikringsmastodonter ifølge Børsen er på vej.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























