Medicinregningen for danske borgere og myndigheder vil vokse med et betragteligt milliardbeløb, hvis nye EU-regler bliver gennemført til næste år som planlagt. Det vurderer Industriforeningen for Generiske Lægemidler - kopiproducenternes brancheorganisation. Monopoler forlænges Alene for de fire storsælgende produkter, som foreningen har regnet på, lyder ekstraregningen på 1,3 milliarder kroner over fire år. Årsagen er, at reglerne forlænger den periode, medicinalvirksomhederne har monopol på nye produkter i Danmark fra seks til ti år. Dermed vil der gå længere tid, før sygehuse og private har mulighed for at få billigere kopiprodukter. Og samtidig vil der også gå længere tid, før originalprodukterne bliver udfordret på prisen. Imod intentionerne »Man taler så meget om, at medicinudgifterne skal nedbringes, men det her arbejder direkte imod intentionerne. Hvis de (originalproducenterne, red.) får fire år mere, så kommer der en regning«, siger formanden for foreningen, Hans Henrik Raith, der samtidig er direktør hos en af de større producenter af kopimedicin United Nordic Pharma. Regnestykkets samlede konklusion er forbundet med en vis usikkerhed, men foreningen bruger det som indikator for omfanget af ekstraudgiften. Et af de konkrete eksempler handler om Citalopram, det virksomme stof i Lundbecks lykkepiller. Før der kom konkurrence på stoffet i marts 2002, kostede en døgnration i gennemsnit 6,02 kroner. I september 2003 var prisen 2,91 kroner, under halvdelen af den oprindelige pris. Ministeren erkender Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erkender, at reglerne vil give en økonomisk lussing og så gerne kortere tids beskyttelse af monopolerne. »Alt andet lige betyder en længere periode højere priser. Men langt hen ad vejen er løbet kørt. Vi mener fortsat, at det ville være bedre med en kortere periode. Der er bare ikke flertal for det blandt EU-landene«, siger han. Forslaget er for tiden til behandling i Europaparlamentet og ventes vedtaget til april under det irske formandskab. Det er en del af en større europæisk harmonisering, hvor Danmark indtil nu har haft strammere regler end en lang række andre EU-lande. Industrien melder hus forbi Lægemiddelindustriforeningen, der repræsenterer originalproducenterne, giver ikke meget for den konkurrerende forenings regnestykke. Ifølge foreningen er der allerede nu ti års beskyttelse på en lang række produkter, fordi det kun er de danske regler, der er strammere. Hvis et produkt skal godkendes i flere europæiske lande, er beskyttelsen i forvejen ti år. »Det er noget teoretisk makværk. Du kan ikke sige, om beløbet vil blive større eller mindre. Det afhænger af markedet«, siger kommunikationschef Jan Hylleberg. I 2002 løb amternes medicinudgifter op i 5,7 milliarder kroner, 15 procent mere end året før. I år forventer amterne, at udgifterne vil stige med under fem procent.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























