Hvis en arbejdsgiver glemmer at skrive arbejdspladsens adresse i den ansattes kontrakt, kan medarbejderen gå til domstolene og temmelig sikkert få en erstatning på 5.000 eller 10.000 kroner for det mangelfulde ansættelsesbevis. Sådan er retspraksis nemlig, og det raser arbejdsgiverforeningerne over. De mener, at loven fra sidste år om indholdet af ansættelsesbeviser - som implementerer et EU-direktiv - er så sjusket, at den har åbnet for en pengemaskine. Arbejdsgivere: Godtgørelser for petitesser »Det er godt nok at have regler om, at ansættelsesbeviser skal være skriftlige og i orden. Og det har ikke givet problemer i resten af EU. Men herhjemme betyder loven, at der automatisk falder godtgørelse for petitesser - for eksempel et forkert efternavn - som ikke har haft nogen betydning for medarbejderens rettigheder«, siger Fleming Friis Larsen, forhandlingschef i Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Han oplyser, at kravet om godtgørelse for fejl og mangler i ansættelsesbeviser ofte hægtes på, når en medarbejder fører sag mod arbejdsgiveren om eksempelvis uberettiget opsigelse. 300 sager om godtgørelse I øjeblikket verserer cirka 300 sager om godtgørelse, vurderer Fleming Friis Larsen. Advokat Linda Rudolph Greisen fra detailhandlens arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, bekræfter, at medarbejdere i stort omfang påberåber sig loven i fratrædelsessager. »Min oplevelse er, at selv om sagen handler om noget helt andet, så rejses spørgsmålet om mangler ved ansættelsesbeviset, hvis muligheden er der. Og så får man en erstatning, selv om man ikke har lidt et tab«, siger hun. Intet inticament til straks at få rettet fejl »Meningen med loven er, at den ansatte har ret til et overblik over sine arbejdsvilkår. Men som retspraksis er, har han ikke noget incitament til straks at tage fat i arbejdsgiveren, hvis han opdager fejl eller mangler«, mener Linda Rudolph Greisen. Hos fagforeningen HK kender man udmærket arbejdsgivernes argumenter for at få reglerne om ansættelsesbeviser lavet om. Sekretariatschef Lars Kristiansen fra den juridiske afdeling afviser, at HK bevidst opsøger muligheden for godtgørelse. Formål med korrekt kontrakt er at undgå tvister »Når et medlem henvender sig for eksempel i en sag om urimelig afskedigelse, beder vi om at se vedkommendes kontrakt. Viser det sig, at den er mangelfuld, tager vi naturligvis det krav med i sagen. Formålet med et korrekt ansættelsesbevis er jo netop at undgå tvister«, siger Lars Kristiansen. Han peger på, at fagforeningen som professionel rådgiver har pligt til at rejse kravet. Det er sket i 239 verserende retssager. »Når reglerne ikke er overholdt, og det kan udløse erstatning, skal vi fortælle medlemmet det. Ellers kan hun kræve erstatning af os for dårlig rådgivning«. Arbejdsgiverne søger hjælp hos ministeren Arbejdsgiverforeningerne har i samlet flok bedt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ændre reglerne - for eksempel ved at give arbejdsgiverne en frist til at få bragt ansættelsesbeviset i orden, når medarbejderen har fundet en fejl. Det var i går ikke muligt at få ministerens kommentar.