Det er dyrt at åbne en café. Meget dyrt. Der skal blandt meget andet købes en bardisk, en markise, borde, stole, glas og køleskabe, og lokalet skal males. Carlsberg betaler for ølanlægget I det tilfælde er det rart med en rig onkel. Eller et velpolstret bryggeri. Og heldigvis for iværksætterne er både Carlsberg og Bryggerigruppen, som hælder Ceres og Faxe i de danske halse, parate til at betale for en meget stor del af udgifterne. »De betaler for fadølsanlægget - også det i kælderen. Og på de store cafeer snakker vi en udgift til millioner. Hvis man ikke regner de store fadølsanlæg med, så svinger bidraget eller tilskuddet fra et par 100.000 kroner til måske 1,5 millioner kroner til udgifter«, fortæller tidligere barchef på en af de store cafeer ved åen i Århus, Globen Flakket, Erroll Marshall. »Bryggerierne kæmper om at få de forskellige cafeer i opstartsfasen. Det er enten Carlsberg eller Ceres. Det foregår på den måde, at hvis du ikke i forvejen har en café eller et samarbejde, så inviterer du de forskellige bryggerier ind og hører, hvem der vil give mest. Og den, der vil betale og give mest, vælger du«. Forløbet bekræftes af adskillige ejere og nuværende barchefer i miljøet, som Politiken har talt med. De er på ingen måde interesserede i at stå frem. Dels fordi de er glade for aftalerne, som betaler en god del af deres udgifter. Dels fordi de er bange for, at bryggerierne dermed ophæver aftalen, så de må se deres levebrød smuldre. For bryggerierne skal have noget til gengæld. Så barejerne lover kun at sælge Ceres eller Carlsberg. Okay eller ulovligt Disse såkaldte 'eksklusivaftaler' kan være til gavn for begge parter: Bryggerierne får adgang til kunderne, og restauratørerne får betalt en masse udgifter. Og det kan være helt i orden, når et bryggeri siger, at det kun er en bestemt fadøl, der må sælges. For eksempel fordi bryggeriet låner cafeen et fadølsanlæg til millioner. Mens mindre bryggerier snildt kan indgå den type aftaler, ser det anderledes ud for Carlsberg, der er langt den største spiller på markedet. Cirka tre ud af fire øl, der sælges i Danmark, kommer fra Carlsberg. »Derfor er markedet som udgangspunkt vanskeligt tilgængeligt«, siger lektor og ekspert i konkurrenceret Sune Troels Poulsen. Aftalerne får derfor flere skadevirkninger i hænderne på den store spiller, end hvis det var et lille bryggeri, som havde skrevet den. »Det er også vigtigt at se på virkningen af kontrakterne. De kan i sig selv være okay, men hvis virkningen er konkurrenceforvridende, er de ikke i orden«, siger han. Aftalerne har eksisteret i årevis, og Carlsberg er hidtil gået fri på grund af en særlig bestemmelse. Men i forbindelse en større justering af konkurrencereglerne i EU og Danmark i 2000 kom der nye regler, så det kun er bryggerier med en markedsandel på under 30 procent, der må bruge denne eksklusivitet. De nye regler tvang allerede for to år siden Carlsberg til selv at gå til Konkurrencestyrelsen for at få vurderet eksklusivaftalerne og med forslag til en ny standardaftale. Forhandlingerne foregår stadig. Udbredt selvstyre Det er langtfra første gang, Carlsberg ved hjælp af kollegiale aftaler og priskontrol forsøger at kontrollere, hvilke øl danskerne drikker og til hvilken pris. »Carlsberg har en historie om konkurrencebegrænsning på det danske marked«, siger Martin Jes Iversen. Han er ph.d.-studerende på Handelshøjskolen i København og medforfatter på en bog om Bryggeriforeningen, hvori han blandt andet beskriver perioden fra 1895 til 1988, da bryggerierne fastsatte ølpriserne i Danmark, ligesom reklameregler, emballagesystemer og distributionen i øvrigt. Først i slutningen af 1980'erne slog det daværende Monopoltilsyn til og konkluderede, at en indbyrdes aftale mellem bryggerierne hindrede konkurrence, hvilket tvang bryggerierne til at ophæve aftalen. Det var de i øvrigt selv interesserede i, fordi de efterhånden mange discountbutikker, som overtog en stor del af ølsalget i Danmark, truede de etablerede ølmærker. Razzia Også de europæiske konkurrencemyndigheder har holdt øje med den danske bryggerigigant. I maj og august 2002 troppede flere embedsmænd fra EU-kommissionen op på uanmeldte besøg hos Carlsberg og gennemførte en razzia. Kommissionen mistænkte Carlsberg og hollandske Heineken for blandt andet at have aftalt at holde sig fra hinandens hjemmemarkeder, hvilket angiveligt holdt konkurrencen i ave og priserne oppe. Carlsberg og Heineken indrømmede, at bryggeriernes direktører jævnligt mødtes, men afviste, at de to havde indgået en aftale i strid med EU's konkurrenceregler. Efter mere end et års undersøgelse droppede EU-kommissionen undersøgelsen, fordi den var for gammel og for lille til, at den kunne gennemføres. Samtidig iværksatte Carlsberg et omfattende internt efteruddannelsesprogram, så alle ledende ansatte fik lært, hvad man måtte og ikke måtte tale med konkurrenterne om, hvis man skulle holde sig på den rigtige side af konkurrenceloven. 11. september Mens Carlsberg gik fri i Heinekensagen, så gik bryggeriet selv i offensiven for at slippe for nye sager i Danmark. 11. september 2001 henvendte Carlsberg sig til de danske konkurrencemyndigheder med en stak aftaler under armen. Nu, mere end to år senere, arbejder Konkurrencestyrelsen fortsat på at lave en aftale med Carlsbergbryggeriet om salget af især fadøl til de danske cafeer og værtshuse. Kun ganske få café- og barejere ønsker aftalerne ændret. De nyder godt af 'noget for noget'-princippet. Men Calle Henriques, der ejer Byens Kro i København, og som har været i branchen i 30 år, så gerne aftalerne stoppet. Han har selv betalt alt i sin bar. »Det andet er en billig måde at købe værtshuse på. Det er at binde folk. Jeg har ikke ønsket at være i lommen på nogen. Det kan jeg ikke lide«, siger han. Og kunderne må se langt efter andre øl på de fleste barer. »Forbrugerne får ikke alle fordelene ved konkurrence. De får mindre valgfrihed og færre mærker at vælge imellem. Og måske får de højere priser«, siger lektor på juridisk fakultet på Aarhus Universitet og ekspert i konkurrenceret Sune Troels Poulsen.