Tidligere tiders kamp om at kapre pensionskunder ved at love det højeste årlige afkast er suspenderet. For blot få år siden var konkurrencen benhård, når de kommercielle pensions- og livforsikringsselskaber hvert år i december meldte den såkaldte depotrente ud for det kommende år. Det var ikke usædvanligt, at selskaberne ligefrem bød hinanden op. Samme rente Men for andet år i træk har meldingen været påfaldende enslydende. Uanset om man har sin opsparing i for eksempel Danica, PFA, AP Pension, Topdanmark, Codan eller Nordea Liv & Pension, ja så er renten den samme til næste år: nemlig 4,5 procent. Den eneste undtagelse er Skandia Pension, som lover sine kunder en depotrente på 5,0 pct. i 2004. Formanden for pensionsselskabernes brancheorganisation, Pension & Forsikring, administrerende direktør i AP Pension, Holger Dock, er enig i, at det i øjeblikket halter med konkurrencen blandt de markedsorienterede pensionsselskaber. I hvert fald når det gælder depotrenten. »Der er såmænd konkurrence flere steder. Bare ikke lige med hensyn til depotrenten«, siger Holger Dock. Magre reserver Han forklarer den manglende konkurrence med de magre reserver efter flere år med lav rente og faldende aktiekurser samt Finanstilsynets skrappe krav til reservernes størrelse. »Når alle selskaber har lagt sig på de 4,5 procent, så må jeg gå ud fra, at det er, fordi de ikke har råd til mere. Det er rigtigt, at det kun er få år siden, at man så en langt større forskel. Det skyldtes blandt andet, at selskabernes andel af aktier kunne være meget forskellig. Det kunne pludselig rykke et selskabs formåen. Men nu er ensartetheden ved at brede sig, blandt andet som følge af Finanstilsynets krav til, hvor stor en nedgang på finansmarkederne vi kan tåle, uden at det går ud over de garantier, vi har givet«, siger Holger Dock. Ikke for at drille Han afviser, at den lave depotrente på de rentegaranterede ordninger er et udtryk for, at selskaberne forsøger at presse kunderne over i de mere risikobetonede unit-link-ordninger, hvor kunderne selv bærer risikoen. »Det skulle betyde, at selskaberne bevidst tilbageholder bonus. Det er ikke tilfældet. De 4,5 procent skyldes, at overskuddet er beskedent. Det er ikke for at drille. Det er for at overleve«. Pænt år for aktier De fleste selskaber har i dag en aktieandel på mellem 10 og 20 procent af de samlede investeringer. Når Skandia Pension kan give en højere rente, skyldes det blandt andet, at de er oppe på en aktieandel på cirka 50 procent. »Vi går målrettet efter at ligge højt i aktier. 2003 har været et pænt år for aktier, og vi tror ikke, at det bliver dårligere i år«, siger administrerende direktør i Skandia Pension, Hanne Christensen. Trist konkurrence En af drivkræfterne, da konkurrencen om depotrenterne var på sit højeste, var daværende direktør i Tryg, Ib Mardahl-Hansen. Han driver i dag sit eget firma, Mardahl Consult. »Det er lidt trist at se, at konkurrencen nærmest er suspenderet. Men jeg forstår godt selskaberne, og jeg tror, at jeg i dag ville have gjort det samme. Som det ser ud i øjeblikket, gælder det om at få bygget reserverne op igen efter de seneste års nedtur. Sådan vil det være så længe, vi er i den ulykkelige situation, at det er reserverne, og ikke forventningerne til fremtiden, der styrer investeringerne«, siger Ib Mardahl-Hansen.