Selv om julehandlen ser ud til at sætte rekord, er der alligevel levnet plads i budgetterne til et nyt indkøbsræs straks i det nye år. Traditionen tro venter mange med at købe de helt store hårde pakker - radio/tv, hvidevarer og møbler - til januarudsalget. Derfor viser en ny måling af forbrugerstemningen, som Danmarks Statistik har foretaget, da også, at de fleste forbrugere synes, det er bedst at vente med at købe større forbrugsgoder. Faldende tillid Udskydelsen af de store indkøb til januarudsalget betyder derfor, at den samlede forbrugertillid falder lidt - fra + 2 i november til + 1 i december. Men senioranalytiker Jes Asmussen fra Nordea Markets mener ikke, at der er tale om et reelt fald i forbrugerstemningen i december. »Hovedårsagen til faldet i forbrugertilliden i december er netop, at mange afholder sig fra at købe større forbrugsgoder lige før udsalget i januar. Og desuden passer faldet ikke særlig godt med historierne om, at julehandlen sætter rekord i år«, siger Jes Asmussen. Milliarder i december Omsætningen i butikkerne i december stiger typisk med seks milliarder kroner; et tal, der skal lægges oven i de cirka 23 milliarder kroner, som omsættes i en normal måned. I år venter organisationen HTS (Handel, Transport og Serviceerhvervene), at juleomsætningen i december overgår de 7,4 milliarder kroner, der stammer fra det hidtidige rekordår 1999. Økonom Klaus Kaiser fra Jyske Bank mener også, at faldet i forbrugertilliden står i kontrast til de øvrige tal for privatbruget - detailhandlen, forbrugsvareimporten og bilsalget stiger alle. Og i Jyske Bank mener man, at der er grund til optimisme med hensyn til udviklingen i 2004. Venter forbedring i 2004 »Forbrugerne venter en forbedring i 2004, og det vil afspejle sig i stigende privatforbrug. Det ses dels i stigende tillid til landets og familiernes økonomi, dels i forventningen om, at arbejdsløsheden falder om et år«, siger Klaus Kaiser med henvisning til nogle af de centrale indikatorer i forbrugertillidsundersøgelsen. Privatøkonomisk er der potentiale til en stor fremgang i forbruget: Der kommer skattelettelser for i alt 5,7 milliarder kroner, hvilket giver en typisk lønmodtagerfamilie med to indkomster cirka 5.000 kroner i ekstra indkomst. Og så er afgiftslettelser på tobak og spiritus for 1,1, milliard kroner allerede trådt i kraft. Omlægning frigør likviditet Omlægningen af lån i boligen til en lavere rente kan frigøre likviditet til forbrug, og de nye såkaldte afdragsfrie lån trækker i samme retning. Der er stor usikkerhed om, hvor meget ekstra forbrug der kommer som følge af de afdragsfrie lån. Jyske Bank tror, at privatforbruget stiger med 2,5 milliarder kroner - eller cirka 1.900 kroner per ejerbolig. I Svenska Handelsbanken vurderer cheføkonom Bo Overvad, at der ikke er den store forskel fra de forbrugermålinger, der var i begyndelsen af året. Og det får ham til at nedtone et forbrugsdrevet opsving. »Der er således ikke lagt op til en større forbrugsfest i det nye år, selv om der gives skattelettelser og muligheden for billigere boligfinansiering er til stede«, siger han.