Skævheden i Danmark vokser

Mange industrivirksomheder i tyndt befolkede områder lukker. Og bliver ikke erstattet. - Foto: Rasmus Baaner
Mange industrivirksomheder i tyndt befolkede områder lukker. Og bliver ikke erstattet. - Foto: Rasmus Baaner
Lyt til artiklen

I sidste uge blev omkring 700 fyret fra industrivirksomheden Flextronics i Pandrup. Og fyringen af industriarbejdere er ikke enestående. Mange industrivirksomheder lukker, og det går særligt hårdt ud over de tyndt befolkede områder i Danmark. I følge ugebrevet A4 vil den økonomiske udvikling i Danmark i de kommende år blive mere og mere skæv. »Det er internationaliseringen af økonomien, der driver processen fremad. På stadig flere områder, bevæger økonomien sig frit på tværs af grænserne, og de lavest udviklede dele af industrien flytter til lavtlønslande. Danmarks skal i stigende grad konkurrere på de funktioner, som kræver uddannelse - og den findes i de store byer«, siger Bjarne Madsen, der er forskningsleder på Amternes og Kommunernes Forskningsråd (AKF) til Ugebrevet A4. Tilbage til 1950'ene I mange år har der været tendens til at regionerne i Danmark er kommet op på samme niveau, men hvis erhvervsudviklingen fortsætter som i dag, vil situationen minde om Danmark i 1950'erne, hvor det var de store byer, der suverænt dominerede økonomien. Ifølge en ny befolkningsfremskrivning fra Strukturkommissionen vil København vokse med 20 procent inden for de næste årtier, mens der vil ske en yderlige affolkning af dele af Jylland og på Fyn. »Den nye vidensøkonomi vil føre til en selvforstærkende spiral. Det siges, at man kan sidde på Bornholm og arbejde på nettet, men sådan fungerer det ikke i praksis. Det personlige møde betyder meget i videns-økonomien. Derfor lægges arbejdspladser dér, hvor der i forvejen bor mange højtuddannede - og de højtuddannede bosætter sig der, hvor der i forvejen er mange vidensarbejdspladser«, siger Martin fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Kræver stor indsats Selv om vidensøkonomien er domineret af stærke kræfter, så er det muligt at rette op den skæve udvikling. Nordjylland er et godt eksempel på en politisk beslutning,der er har haft afgørende betydning for regionen. »I Aalborg placerede man universitetet midt på en pløjemark, og dermed kunne der trækkes videns-arbejdspladser til regionen. Hvis ikke der havde været et universitet, havde Nordjylland ikke haft en teleindustri«, siger Martin Windelin. Han mener, at de små lokal områder i mindre målestok kan gøre noget tilsvarende. Det afgørende er, at der bor studerende i området. »Det kan måske gøres lettere at få studenterjob i kommunen og praktikpladser i det lokale erhvervsliv. Staten kan understøtte udviklingen ved større spredning i uddannelsesinstitutionerne«, siger Martin Windelin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her