Både arbejdsgivere, akademikere og ingeniører roser regeringens nye nødplan, der skal skaffe ledige akademikere i arbejde. »Overordnet ser vi positivt på udspillet. Det er et udtryk for, at man tager problemet alvorligt«, siger Sine Sunesen, formand for Akademikernes Centralorganisation, der samler en række forbund, til Ritzau. De seneste tal viser, at 13.500 akademikere står uden job. Alene sidste år fik 5.500 fyresedlen. Sidste år lancerede regeringen sin første nødplan. Den blev en fiasko og fik kun ganske få i arbejde. Savner en isbryderordning Sine Sunesen er dog utilfreds med, at den såkaldte isbryderordning, hvor virksomhederne får tilskud til at ansætte en akademiker, fortsat ikke bliver til noget. Dansk Industri (DI) roser regeringen for at opprioritere indsatsen. »Det er vigtigt, at vi forsøger at bringe den viden og de ressourcer i anvendelse, som disse akademikere udgør«, siger Ole Krog, direktør i DI. Han fremhæver, at planen sætter fokus på de små og mellemstore virksomheder, der ikke har tradition for at ansætte akademikere. 70 nye forskerstillinger Tirsdag præsenterede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og videnskabsminister Helge Sander (V) seks nye initiativer, der skal skaffe flere akademikere i job. Blandt andet bliver der oprettet 70 nye forskerstillinger, jobtræningen skal styrkes, og akademikerne skal gennemgå introkurser til det private erhvervsliv. Regeringen vil afsætte 65 millioner kroner til formålet i 2004. Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, mener, at udspilllet ser fornuftigt og afbalanceret ud. »Samtidig sker initiativerne inden for en afgrænset økonomisk ramme, som ikke forskyder balancen i den samlede indsats for at bekæmpe ledigheden«, siger han. Også blandt ingeniørerne får regeringen ros for initiativet. Per Ole Front, formand for Ingeniørforeningen i Danmark, er overbevist om, at planen vil skaffe flere job, men han er dog usikker på, om det er tilstrækkeligt til at vende udviklingen. Kold skulder fra Socialdemokraterne Dansk Folkeparti har på forhånd afvist at lægge stemmer til en særbehandling af arbejdsløse akademikere. De højtuddannede skal udelukkende have en håndsrækning, hvis også de ufaglærte får ekstra hjælp. Socialdemokraterne mener, at udspillet er for magert. De 70 forskerstillinger slet ikke nok, og isbryderordningen skal indføres, lyder to af partiets kritikpunkter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























