Statens advokat, Kammeradvokaten, åbner nu en kattelem for regeringen, hvis den 78-årige pensionist H.P. Scharla Nielsen vinder den sag, han anlagde mod staten i slutningen af 1998. Kammeradvokat M. Gregers Larsen forlanger, at domstolen skal pålægge Scharla Nielsen at anerkende, at det er op til Folketinget at bestemme, hvordan 50 milliarder kroner skal betales tilbage til borgerne, hvis Scharla Nielsen får helt eller delvis ret. Det kom frem, da sagen blev indledt ved Østre Landsret. »Uoverskuelige« konsekvenser Gregers Larsen vil ikke kommentere sagen, mens den løber. Men i det afsluttende processkift argumenterer Kammeradvokaten med, at de økonomiske konsekvenser for staten vil være »uoverskuelige«, hvis Scharla Nielsen får medhold. Scharla Nielsen selv er i tvivl om, hvad der ligger i Kammeradvokatens krav. Men umiddelbart lægger det op til, at borgerne ikke skal regne med at få det samme beløb i erstatning, som de hver især er blevet snydt for. »Det er selvfølgelig umuligt at vide, når Kammeradvokaten ikke vil sige noget. Men det kan jo betyde noget i retning af, at Folketinget for eksempel kan bestemme, at udbetalingerne skal ske over en længere tid, og ikke de 14 dage, der er normal retspraksis. Og at man ikke vil eksekvere dommen uden videre krone-til-krone«, siger Scharla Nielsen. Højtlønnede snydes En fravigelse af en krone til krone-erstatning kan betyde, at for eksempel skatteydere med høje indkomster risikerer at stå med håret i postkassen, da de i givet fald ikke vil få alt det tilbage, som de har betalt for meget. Således har Kammeradvokaten i et tidligere processkrift begrundet kravet med, at en eksakt tilbagebetaling »grundlæggende vil ændre den balance mellem de forskellige befolkningsgruppers økonomiske vilkår, som lovgivningsmagten i en årrække har lagt til grund ved lovgivningstiltag på talrige områder«. Ifølge professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet Bent Greve betyder kravet, at politikerne på Christiansborg skal kunne dæmme op for, at der pludselig frigøres et beløb på 50 milliarder kroner. »Det ville være en bombe under samfundsøkonomien, så Folketinget skal kunne dele det ud over mange år eller på anden måde modvirke, at de penge bare vælter ud. Det kan ingen forestille sig ske«, siger han til Ritzau. En begmand til administrationen Han peger på, at en eventuel dom - langt mere end det økonomiske - er en principiel afgørelse om, hvor langt embedsfolkene kan gå i deres forvaltning. »En dom til Scharlas fordel vil være en begmand til administrationen. Det vil trække en grænse og understrege, at embedsfolkene skal have sikkerhed for lovgrundlaget i deres administration«, siger Bent Greve. Kammeradvokatens hovedpåstand er dog, at både Skatteministeriet og Socialministeriet, som sagen retter sig mod, skal frikendes. Frikendes de ikke, har Kammeradvokaten en række såkaldte subsidiære påstande, der alle skal være med til at begrænse statens økonomiske tab. Således mener Kammeradvokaten, at de fordele, som Scharla Nielsen fik i kraft af den såkaldte regnefejl i 1996-satsregulering, skal modregnes. Det var Scharla Nielsen selv, der i 1996 påviste, at Finansministeriet havde begået en anden fejl, der betød, at skatteydere og modtagere af overførselsindkomster det år fik udbetalt 1,5 milliarder kroner for meget. Scharla Nielsens advokat, Erik Øvlisen, afviser kravet med, at den for høje udbetaling er blevet stadfæstet i en tillægsbevillingslov. Endelig forsøger Kammeradvokaten at begrænse skaderne ved at hævde, at Scharla Nielsen ikke rettidigt har søgt om genoptagelse af sin skatteansættelse ved det lokale skattevæsen. Sagen fortsætter i de kommende dage med oplæsning af sagens dokumenter. Først i uge ni er man fremme ved de første vidneafhøringer.