TDC's direktør Henning Dyremose er overrasket over, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tirsdag beskyldte bl.a. hans virksomhed for manglende moral i forhold til skattelovgivningen. »Jeg er ked af at sige det. Men jeg er overrasket over statsministerens udtalelser. Vi har den opfattelse, at det er politikernes opgave at sørge for, at lovene afspejler de hensigter, politikerne har. Så er det vores opgave at overholde landets love«, siger Henning Dyremose. Jyske Bank afviser helt Fogh Rasmussens voldsomme udfald. Men bankens administrerende direktør, Anders Dam, efterlyser opskriften på, hvordan man som virksomhed følger nogle regler, der ikke må følges. »Vil det sige, at vi skal til at selvangive efter en eller anden fornemmelse af, hvad der kan krænke en minister eller ej? Eller skal vi selvangive mere end det, som loven siger, vi skal? Så skal vi altså til at betale mere i skat, end det reglerne siger, bare fordi vi er en stor virksomhed. Det er da en fuldstændig uholdbar og urimelig situation at sætte os i«, siger Anders Dam til Ritzau. Anders Dam peger på, at både denne og den forrige regering har været totalt passive, selv om en rapport udfærdiget af landets bedste skattehoveder allerede i september 2000 bekræftede, at der var et fradrag, og anbefalede et lovindgreb. Dansk Industri kritiserer Fogh Direktøren for Dansk Industri (DI), Ole Krog, kalder Foghs anklager for "en kedelig udvikling". Han mener, at det må være politikernes ansvar, at udforme lovgivningen, så den stemmer overens med deres moral. »Hvis man som regeringschef finder, at lovgivningen ikke lever op til moralske grænser, man har, så synes jeg netop, at man burde fremsætte forslag til ændring af lovgivningen«, siger han.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager