Et par andrikker er ved at (m)ande sig op til forårets kurmageri over for en grå hun, en snes sorte skarver knevrer i de nøgne træer på øen i søen, og en flok troldænder vipper dovent op og ned i takt med bølgerne. To kridhvide knopsvaner cirkler i luften og lander på vandet. Solbjerg Engsø på nordkanten af Grib Skov myldrer af liv i det spæde forår. Søen er 11 år gammel, og planter, dyr og fugle har for længst taget den genoprettede sø til sig. I den anden ende af landet - ved Hoptrup syd for Haderslev - er en 'ny' og tre-fire gange så mægtig sø på vej: Slivsø. Festivitas for naturen I slutningen af 1950'erne blev vandet drænet bort fra et 200 hektar stort område for at skaffe mere jord til landbruget. I disse dage bliver pumperne stoppet, og vandstanden får atter lov til at stige i den karakteristiske tunneldal fra istiden. Lørdag var der kaldt til lokal festivitas ved 'søen'. Efter et 'lån' på 45 år vender naturen tilbage. »Fra gamle avisartikler kan vi se, at Slivsø, der ligger tæt ved trækruterne gennem landet, var en af de bedste fuglesøer i Danmark«, fortæller geolog Ole Ottosen fra Sønderjyllands Amt. Ambitionen er nu at genskabe eldoradoet og kombinere det med rekreative interesser. Træghed på det politiske niveau Rundt om Slivsø bliver der trukket en sti, ligesom lokale og turister vil kunne leje robåde og grille bøffer på udvalgte steder. Trods stærke politiske ønsker fra Folketinget op gennem 1990'erne, er det gået trægt med at genoprette våde enge og større søer. Når det nu lykkes at genskabe Slivsø, hænger det ifølge Ole Ottosen sammen med, at mange parter har arbejdet længe og seriøst. Som andre bortdrænede søer (for eksempel Søborg Sø i Nordsjælland), har lodderne været fordelt på mange landmænd. Det gør det ofte kompliceret at nå til enighed. Blev ved at synke Myndighederne har i Sønderjylland valgt at opkøbe jord andre steder i området, så der kunne laves en byttehandel med lodderne i søen. Ad den vej er 23 af 28 lodsejere blevet købt ud. En del af dem har endda fået lodder, der ligger tættere på egne gårde. »Søens pumpelav havde erkendt, at der var ved at opstå problemer med dyrkningen. Nogle steder havde jorden sat sig to meter, så den kom tættere og tættere på grundvandet«, fortæller Ole Ottosen om en anden god grund til, at samarbejdet blev så frugtbart. Noget måtte ske under alle omstændigheder. Én eksproprieret Blandt de fem mest kritiske over for projektet endte de fire lodsejere med at indgå frivillige aftaler. Én grundejer fik eksproprieret sin jord. Ud over at skabe natur i et dyrkningslandskab, handler søprojekterne i høj grad også om at holde næringsstoffer fra landbruget tilbage. Solbjerg Engsø i Nordsjælland fanger en del fosfor og kvælstof, hvilket gavner Arresø længere nede ad Pøleåens løb. Slivsø skal på samme måde være med til at forebygge iltsvind i Lillebælt. Regningen betales af skatteyderne Regningen for søen - cirka 20 millioner kroner - betales af skatteyderne i form af 12-13 millioner kroner fra Skov- og Naturstyrelsen og 7-8 millioner kroner fra Sønderjyllands Amt. Jorderstatningerne har lagt beslag på lidt over halvdelen af omkostningerne.