Lisbeth Henriksen kan hverken støvsuge eller hænge vasketøj op. Fysisk belastning øger hendes smerter så meget, at hun kaster op. Smertestillende medicin betyder, at hun ikke må få børn. Alt sammen følger af en arbejdsskade, der for altid har ændret hendes liv for ti år siden. Hun har fået 55.000 kroner for de varige mén. Stadfæstet af Østre Landsret 18. marts. Krav om lovændring Nu vil hendes fagforbund, flere speciallæger og en række førende advokater med speciale i arbejdsskader have loven lavet om. Den mén-tabel, som myndigheder og siden domstole tildeler godtgørelser efter, er håbløst forældet, lyder kritikken. »Det er grotesk, at man ifølge tabellen får den samme erstatning for en stiv tommelfinger som for et liv i konstante smerter«, siger Ulla Sørensen, forbundssekretær i Kvindeligt Arbejderforbund, der hvert år har flere hundrede sager om varige mén. Tabellen afspejler industrisamfundet, hvor tunge maskiner klemte fingre eller kappede tæer af. Men i dag handler arbejdsskader langt oftere om dårlig ryg, nakke og skuldre eller museskader - lidelser med kroniske smerter, forklarer professor dr.med. Jens Peter Bonde, der leder Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus. »Historisk tager tabellen udgangspunkt i brud og meget konstaterbare sygdomme, men sygdomsmønsteret har skiftet til mindre målbare skader med nedsat funktionsevne i dagliglivet. Der er behov for at revidere kompensationen for varige mén i arbejdsskadelovgivningen«. Uændret tabel Det samme mener flere advokater, der fører sager for arbejdsskadede. En af dem er advokat Henrik Juel Halberg fra Advokatfirmaet Bjørst. »Grundstammen i tabellen er stort set uændret gennem de seneste 30 år, mens arbejdsmarkedet har udviklet sig voldsomt, så mange arbejdsskader i dag slet ikke passer til den«, siger han. Koordinerende overlæge i Arbejdsskadestyrelsen, der i første omgang fastsætter godtgørelserne, Bent Mathiesen, forstår ikke kritikken: »Vi har lige udvidet tabellen, så man kan finde stort set alt i den, og den var til høring hos de relevante aktører inden«. Lisbeth Henriksen kom på førtidspension som 27-årig. Det er ikke afgjort, om sagen ankes til Højesteret.