Økonomiske prognosemagere er for overoptimistiske når det går ned ad bakke med økonomien. Omvendt er de så alt for pessimistiske, når det går fremad igen. Denne selverkendelse kommer økonomerne i Den Internationale Valutafond (IMF) frem til på side otte i deres halvårlige gennemgang af verdensøkonomien. Så er vi »advaret« om, at det opsving som nu er tydeligt i det meste af verden, sagtens kan gå hen at blive noget kraftigere end ventet. »Vi er vidne til et stærkt opsving i verdenshandlen, et robust amerikansk opsving og fortsat exceptionel stærk vækst i Asien, især i Kina, og udsigterne for japansk økonomi er de bedste siden 1996«, sagde valutafondens cheføkonom Raghuram Rajan da han fremlagde den mest optimistiske vurdering fra fondens side i fire år. Opjustering af vækstens tempo Og med en kraftig opjustering af hele klodens væksttempo - fremgangen i år anslås nu til 4,6 procent på verdensplan mod 3,9 procent tidligere - skulle man umiddelbart tro at der også er basis for at give danskernes forbrug, investeringer og eksport et ekstra nøk op. Men nej, mener Valutafonden. Vores fremgang bliver noget mindre, på 1,8 procent, sådan som det var forudsagt for et halvt år siden. Problemet for Danmark i den aktuelle situation er dybest set, at vi er tæt forbundet til de store europæiske kriseøkonomier. Dels via handel med varer, dels via kronens binding til euroen. Og eurolandene udgør lige nu - sammen med Afrika - en markant negativ undtagelse fra det positive billede. Lande som Tyskland, Frankrig og Italien er ikke kommet ud af vinterhiet, og den økonomiske vækst tegner dårligere en tidligere. Ekstraordinær hjælp Så måske behøver eurolandene ekstraordinær hjælp for at komme i gang. »I euroområdet ser det indtil videre ikke lyst ud, uanset hvilke indikatorer man betragter, ser de ikke særligt gode ud. Hvis det fortsætter, er der plads til, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten yderligere«, siger Rajan. I øjeblikket er eurorenten to procent. En yderligere europæisk rentesænkning vil - via vores tilknytning til euroen - straks slå igennem i Danmark, og en lavere rente vil understøtte højere privat forbrug og investeringer. Ikke et vidundermiddel Men det er langtfra noget vidundermiddel - en rentenedsættelse virker måske nok her og nu, men medmindre eurolandene følger op med reformer af f.eks. arbejdsmarkedet og pensionssystemerne, vil økonomierne stivne lidt længere fremme ad vejen, lyder analysen. Selv om IMF's økonomer har svært ved at holde den generelle optimisme nede og peger på, at det sagtens kan gå bedre endnu, indeholder prognosen også en portion negative risikoelementer. Spredt ud over hele kloden findes en række økonomiske ubalancer og udviklingstræk, der kan give problemer på sigt. Det drejer sig f.eks. om de store underskud på USA's offentlige finanser og betalingsbalance, underskud på de offentlige finanser i euroområdet og muligheden for, at det nuværende lave renteniveau i USA bliver fulgt af en pludselig og en stor rentestigning. Terror bekymrer For ikke at tale om New York 11. september 2001 og Madrid 11. marts 2004. »Terrorisme er en bekymring. Det er svært at forudse, hvor den vil ramme og effekten på tilliden er svær at forudse. Indtil videre har vi ikke set nogen særlig direkte effekt på tillidsindikatorerne af Madrid-angrebet, men det er svært at være sikker på, at det også vil være tilfældet, hvis der kommer et nyt angreb et andet sted«, siger Raghuram Rajan.