27.435 færre medlemmer i 2003 end året før. Sådan ser virkeligheden ud for de 20 fagforbund, der er samlet under LO. På trods af massive reklamekampagner og målbare resultater som mere ferie, højere løn og nu også en central barselsfond er der stadig færre sekretærer, smede og specialarbejdere, der betaler medlemskontingent til et fagforbund. Nedturen fortsætter Nye tal fra LO viser en samlet tilbagegang på 2,66 procent. Dermed fortsætter nedturen, som LO-forbundene har haft uafbrudt siden højdepunktet i 1994. »Vi er simpelthen ikke gode nok til at sælge vores resultater«, siger LO's formand Hans Jensen og kommer samtidig med en kraftig opfordring til fagforeningsfolk om at komme op på tæerne og hverve medlemmer efter overenskomstens sejre. »Vi er nødt til at være mere opsøgende over for de unge mennesker. Vi har ikke været gode nok til at føre dialog med de unge og forklare, hvilke varer det er, vi har på hylderne. Det skal vi gøre mere kontant og offensivt end tidligere. Det kræver personlig kontakt og dialog, som skal føres af unge mennesker og ikke af folk på min alder«, siger LO-formand Hans Jensen og tilføjer: »Vi er ikke gode nok til at rappe«. I 1994 havde LO-familien samlet 1.509.698 medlemmer. I dag føler kun 1.385.775 lønmodtagere, at et fagforeningskontingent er en nødvendig udgift - og det er knap 30.000 færre end året før. Værst ramt er Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), SiD og Dansk Metal, der er gået tilbage med henholdsvis 5,7 procent, 3,5 procent og 5,9 procent. At nedgangen er størst hos de traditionelle arbejderforbund, overrasker imidlertid ikke arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jesper Due. Færre arbejdere »Der bliver stadig færre traditionelle arbejdere på arbejdsmarkedet, og derfor vil arbejderforbundene kunne mærke nedgangen tydeligst. Men det betyder ikke, at der samlet er færre organiserede. Andre forbund som Ledernes Hovedorganisation og Akademikernes Centralorganisation, der ikke er under LO, oplever jo medlemsfremgang, fordi der er flere højtuddannede på arbejdsmarkedet«, siger Jesper Due. Han påpeger dog, at forbundene kunne sælge varerne bedre: »Det kan da undre enormt, at forbundene ikke gør noget ud af at fortælle om de store fremskridt, man har fået inden for eksempelvis pensionsområdet. Medlemmerne sætter stor pris på disse fremskridt, men få ved, at de er resultatet af en faglig kamp«, vurderer Jesper Due. Hos Dansk Metal har man fra 2002 til 2003 mistet 3.361 medlemmer. Formand Thorkild E. Jensen erkender, at man kunne sælge varen bedre. »Selvfølgelig kan vi gøre mere for at sætte fokus på vores resultater«. »Men vi er ramt hårdt af, at der er færre unge, der søger ind i faget, og flere ældre, der går på pension og efterløn. Samtidig flyttes mange arbejdspladser inden for vores branche til Østeuropa, så der er generelt færre metalarbejdere«, siger Thorkild E. Jensen.