Europa er på vej ind et opsving og har ikke brug for en hjælpende hånd i form af en rentesænkning. Derfor valgte direktørerne i Den Europæiske Bank (ECB) på deres møde i går at fastholde eurorenten på to procent. Dermed synes det også definitivt, at hverken borgerne i eurolandene eller i Danmark skal regne med, at renterne bliver lavere i denne ombæring. Opsving tager fat Tværtimod vil den næste rentebevægelse være i opadgående retning, i takt med at det økonomiske opsving, som nu tegner sig ret tydeligt i Danmark, tager fat. Men en højere dansk og europæisk rente ligger trods alt et godt stykke ude i tiden, vurderer økonomerne i Danske Bank. »Vi regner med, at ECB holder uændret rente resten af året. Vi ser for os, at væksten tager til i løbet af sommeren og i efteråret«, lyder analysen fra bankøkonomerne. Derfor vil budskaberne fra ECB's direktion gradvis blive mere høgeagtige, som det er tilfældet i USA. Her har centralbankchef Alan Greenspan netop udtalt sig i så tilpas klare vendinger, at ingen længere er i tvivl om, at der vanker en, to, tre eller flere renteforhøjelser. Danske Bank spår, at amerikanerne har hævet renten fra de nuværende 1 procent til 2,5 procent i løbet af de næste 12 måneder. Bank of England åbnede - som den først af de store centralbanker - allerede renteballet i november sidste år, og torsdag blev den britiske rente sat op med endnu et kvart procentpoint til 4,25 procent. En højere rente er ikke kun dårligt nyt. Det betyder nemlig, at samfundsøkonomien er ved at komme i omdrejninger igen, og renteforhøjelserne skal forhindre, at økonomien ikke accelerer så hurtigt, at det hele ender med hjulspind og brændt gummi i stedet for et solidt afsæt til et højere forbrug og investeringer. En ny økonomisk prognose fra Danske Bank forudser da også, at netop udviklingen i danskernes private forbrug bliver afgørende for den økonomiske fremdrift herhjemme. Skattelettelser Renterne bevæger sig - trods udsigten til højere rente lidt længere fremme - på meget lave niveauer, og det understøtter både investeringer og forbrug. Og så har regeringen med forårspakken besluttet at fremrykke de kommende års skattelettelser til i år. Den øvelse vil alene give en almindelig lønmodtager med en årlig indkomst på 250.000 kr. ekstra 550 kr. om måneden fra 1. juli i år - det er den måned, hvor forårspakken rent teknisk træder i kraft. Man skal heller ikke glemme de afdragsfrie lån, som lynhurtigt har bredt sig til boligejerne. I alt øges boligejernes rådighedsbeløb med cirka to mia. kr. på den konto. Alt i alt tegner 2004 derfor til at give en største fremgang i danskernes disponible indkomster og forbrug siden 1994. Endelig og meget vigtigt for holdbarheden af opsvinget synes ledighedskurven også at være knækket. Regeringen hævdede det allerede i december, få troede på dem, men nu er den generelle holdning, at arbejdsløsheden reelt er på vej ned. Ved udgangen af næste år vil ledigheden være nede i 160.000 mod cirka 177.000 nu, vurderer Danske Bank.