Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Ny analyse forudser 60.000 færre på efterløn

Lyt til artiklen

I øvrigt mener jeg, efterlønnen bør afskaffes. Så sikkert det var, at den romerske senator Cato afsluttede sine taler med »i øvrigt mener jeg, Kartago bør ødelægges«, lige så sikkert har det været, at økonomerne på bjerget altid peger på afvikling af efterlønnen som måden at tilføre samfundet tilstrækkeligt med arbejdskraft i fremtiden. Ikke den ventede byrde Men efterlønnen er slet ikke den byrde for de kommende generationer, som økonomerne siger, fremgår det af en ny analyse fra a-kassernes brancheorganisation, der præsenteres ved en høring i Folketinget mandag. »Antallet på efterløn vil falde af sig selv de næste 20 år, endda ganske meget«, siger konsulent Lars Preisler fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke. I et beregnet scenario når a-kasserne frem til, at antallet af efterlønsmodtagere vil falde til cirka 115.000 i 2020 - det vil sige 60.000 færre end i dag. Og det står i skærende kontrast til beregninger fra for eksempel den økonomiske samarbejdsorganisation OECD og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Men pointen er ifølge Lars Preisler, at den slags almindelige økonomregnestykker ikke tager højde for, at fremtidens ældre i efterlønsalderen vil trække sig senere tilbage end i dag. »Groft sagt er de meget nedslidende job, som bestrides af kortuddannede, på vej ud til fordel for job, der bestrides af folk med højere uddannelser. Og netop folk med et højere uddannelsesniveau trækker sig senere tilbage - det vil langsomt slå igennem som en mindre søgning til efterløn«, siger Lars Preisler. Aktuelle tal viser, at under 40 procent af akademikerne mellem 60 og 66 år benytter sig af efterlønnen, mens det for eksempel er næsten 90 procent af de kvindelige ufaglærte, der trækker på ordningen. Pensionsopsparing modregnes Derudover betyder efterlønsreformen fra 1999, at pensionsopsparing over en vis størrelse modregnes ved udbetaling af efterlønnen. Og da arbejdsmarkedspensionerne til stadighed vokser, betyder det, at en større og større andel af efterlønsmodtagerne fremover vil blive trukket i efterlønnen. Det vil også få folk til at blive længere på jobbet, mener a-kasserne. Endelig vil nogle falde fra ordningen undervejs, for eksempel ved erhvervsevnetab. Det er heller ikke med i økonomernes modeller. Forhenværende overvismand, økonomiprofessor Niels Kærgård, er dog ikke overbevist. »Efterlønsreformen trækker i retning af, at færre går på efterløn, men vi kan ikke vurdere omfanget. Det er også rigtigt, at folk får lidt bedre uddannelse i fremtiden, men analyser fra vismændene viser, at der ikke er ret meget ekstra arbejdsudbud at hente her«, siger han. Niels Kærgård mener, at udviklingen tværtimod også vil kunne byde på flere efterlønnere. Efterhånden som velfærden stiger, vokser også folks ønske om mere fritid, og det trækker i den forkerte retning. »En afskaffelse af efterlønnen er ikke noget tryllemiddel, der alene kan løse udfordringerne på arbejdsmarkedet. Men det er et af de midler, vi er nødt til at se på med åbent sind. For eksempel kunne man forhøje efterlønsalderen. Det, ved vi, virker, og det er til at håndtere«, siger han. DA tror ikke på færre efterlønnere Hos DA køber chefkonsulent Erik Simonsen lidt af a-kassernes argumentation, men langt færre efterlønnere tror han ikke på: »Det kan godt være, at der er træk i udviklingen, der giver lavere søgning, men under alle omstændigheder har det meget lange udsigter. For eksempel er arbejdsmarkedspensionerne først fuldt udbygget efter 2030, og til den tid er skaden sket. Inden da vil vi opleve et betydeligt fald i arbejdsstyrken, og Danmark har tabt arbejdspladser«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her