Når en dansk vindmølleproducent sætter en park af møller op i Panama, betaler den kompensation til hver enkelt af de indianske bønder, der ejer den plet jord, hvor en vindmølle er plantet. Men de andre bønder, der har jord samme sted, får også et beløb. Ellers skaber det uro bønderne imellem - og måske sabotage. Den slags sociale overvejelser i forbindelse med danske virksomheders projekter i blandt andet udviklingslande bliver nu taget med, når den statslige Eksport Kredit Fond (EKF) vurderer, om en virksomhed kan få støtte fra fonden. Indeks kan vise bæredygtighed Som det første eksportkreditinstitut i verden har EKF udviklet et indeks, der viser, om et projekt er bæredygtigt - altså om den lokale befolkning og miljøet påvirkes positivt eller negativt af den danske virksomheds tilstedeværelse. »I dag kan man ikke drive forretning uden at sætte den i sammenhæng med samfundet udenom. Så nu har vi forsøgt at veje nogle faktorer sammen til et indeks. Hvis et projekt trækker indekset ned, kan vi stille som betingelse, at det sociale kommer med«, forklarer EKF's direktør, Lars Kolte, og tilføjer: »Den eksport, vi er med til at skabe, skaffer en årlig omsætning på fire milliarder kroner til Danmark. Men det skal jo ikke være på bekostning af andre lande«. Blandt faktorerne i indekset finder man udledning af CO{-2}, svovl og kvælstof, virksomhedens indsats for at skabe job til den lokale befolkning og eventuel flytning af beboere. Gode råd søges En liste, som konsulentvirksomheden Carl Bro har været med til at stille op. »Det er et første skud på, hvordan det kan gøres, men målemetoderne skal forbedres. Vi vil gerne have en debat om, hvordan vi kommer videre, også med bidrag fra ngo'erne«, siger Lars Kolte. Hos en af disse, Mellemfolkeligt Samvirke (MS), kalder generalsekretær Lars Udsholt indekset for »et helt relevant tiltag«. »Det afspejler meget godt, at man i dag taler om flere bundlinjer, både den økonomiske, den sociale og den miljømæssige«, siger han. MS deltager gerne med forslag til, hvordan indekset for bæredygtighed kan få flere dimensioner, understreger Lars Udsholt. »For eksempel kunne det være spændende at inddrage lokale synspunkter på eksportprojekterne«, siger han. 11 projekter er vurderet Foreløbig er 11 projekter blevet vurderet og indekseret ndash et gælder blandt andet cementfabrikker i Senegal og Vietnam, vindmølleparken i Panama og et overrislingsprojekt i Tyrkiet. Firmaerne bag er store koncerner som for eksempel FLS, Vestas og ØK. Indekset er bygget op, så 1,0 er udtryk for en neutral påvirkning, mens højere tal viser positive og lavere tal negative konsekvenser. For 2002 målte EKF den samlede bæredygtighed i projekterne til 1,6, mens tallet sidste år var 1,4. I et enkelt tilfælde var indekset under 1,0; her var beboere blevet flyttet for at skaffe plads til en vindmøllepark. Lars Kolte vil nu tage indekset med til møde hos eksportkreditinstitutterne i England, Tyskland, Frankrig, Canada og USA for at høre internationale bud på en videreudvikling.