En presset flybranche har forsøgt at presse deres piloter til at flyve så meget som muligt. Piloter har tidligere fortalt om tilfælde, hvor stewardesserne måtte kontrollere, at flyførerne ikke faldt i søvn i cockpittet. Men det skal nye EU-regler forhindre. De indfører et pointsystem, der definerer sammensætningen af arbejdstiden for piloter og kabinepersonale. Arbejdstiden skal fremover planlægges ud fra sikkerhedsmæssige hensyn, og der kommer et loft, så piloterne maksimalt må flyve 900 timer om året. Vrede hos lavprisselskaberne Torsdag samles EU's trafikministre for at diskutere og vedtage forslaget, mens der allerede nu er samlet flertal på embedsmandsniveau, skriver dagbladet Børsen. Det er især lavprisselskaberne, som i konkurrencen med de tunge drenge på flymarkedet har fået så mange timer som muligt ud af deres ansatte. Lavprisselskaberne er organiseret i ELFAA, som er vrede over det nye forslags begrænsninger for, hvor mange timer de kan trække ud af deres ansatte: »Problemet er netop, at forslaget ødelægger effektiviteten«, siger generalsekretær fra ELFAA, Jan Skeels til Børsen. »Det kan lade sig gøre at sikre den nuværende effektivitet uden at gå på kompromis med sikkerheden«, siger Jan Skeels. Piloter: Reglerne er ikke skrappe nok Den udtalelse går piloterne i rette med. De mener, de nye regler langt fra er skrappe nok og slet ikke lever op til standarden i de skandinaviske og britiske regler. »Det er fint med nogle fælles regler, der kan sætte en stopper for lavprisselskabernes udnyttelse af 'sultne' piloter og kabinefolk. Men de regler, der lægges op til, er slet ikke skrappe nok. Tværtimod risikerer det at forringe arbejdsvilkårene og sikkerheden i luften«, siger formanden for danske piloter i SAS, Mogens Holgaard til Ritzau. Dyrere flybilletter Jan Skeels fra ELFAA advarer om, at de nye regler kommer til at betyde, at forbrugerne må betale dyrere priser for flyrejser. Men SAS glæder sig over reglerne. Deres piloter og kabinepersonale bliver ikke direkte berørt af reglerne, da de i forvejen arbejder med langt færre arbejdstimer med luft under vingerne. Alligevel vil det være en fordel for SAS i konkurrencen med lavprisselskaberne, som bliver nødt til at stramme op.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























