Resultatet for den københavnske metro i 2003 er et underskud på 393 millioner kroner. Underskuddet skyldes ifølge metroens ejer, Ørestadsselskabet, store engangsudgifter i forbindelse med ibrugtagning af metroens enkelte etaper. »I 2003 havde vi store omkostninger. I 2004 forventer vi et lille overskud, når indtægterne stiger, mens omkostningerne falder«, siger bestyrelsesformand Henning Christophersen. Undrer sig over lavt passagertal Metroens indtægter beløb sig til 132 millioner kroner, mens omkostningerne løb op i 525 millioner kroner. De førerløse tog kører stadigt bedre, og i maj kørte 97 procent af togene til tiden. Blandt andet derfor undrer det bestyrelsesformanden, at passagertallet i maj kun var 2,7 millioner - det samme som i januar, februar og april. 'Maj var mærkelig' Marts havde flere rejsende, men det tilskrives åbningen af Ørestadens indkøbscenter. »Vi føler, at maj var lidt mærkelig. Men vi ved, de studerendes eksamenslæsning påvirker passagertallet, fordi de simpelthen ikke kommer på uddannelsesinstitutionerne i samme omfang. Men passagertallet var mindre, end vi havde forventet«, siger Henning Christophersen. Der vil gå et stykke tid, inden metroens reelle passagertal kan gøres op. »Vi har ikke været igennem et år med fuld trafik på metroen. Det vil vi først have været, når vi når frem til november, og først da har vi et billede af en hel 12-måneders periode med drift på 1. og 2. etape«, siger Henning Christophersen. Låneramme skal udvides I 2003 havde metroen 20 millioner passagerer, mens forventningen i den justerede prognose var 21 mio. passagerer. Ørestadsselskabet får behov for at øge selskabets låneramme, fordi tvisten mellem selskabet og tunnelbyggeren Comet er overgået til en voldgift. Comet kræver 2,1 milliarder kroner i ekstra betaling, og så længe voldgiften ikke er afgjort, kan Ørestadsselskabet ikke få et beløb på cirka 800 millioner kroner, som Comet har lånt af Ørestadsselskabet. Minus 841 mio. kr. til Ørestadsselskabet Samlet set fik Ørestadsselskabet et underskud på ikke mindre 841 millioner kroner sidste år, fremgår det af selskabets årsrapport for 2003. I 2002 var underskuddet 835 millioner kroner. Resultatet for Ørestadsselskabet og datterselskaber før finansielle poster udgør et underskud på 476 millioner kroner mod et underskud på 360 millioner kroner i 2002. »Underskuddet er, som det må forventes på nuværende tidspunkt, hvor selskabet har foretaget massive investeringer, som først efter en årrække giver det fulde afkast«, siger Henning Christophersen.