Hvordan ville De synes om at blive medejer af en af verdens mest kontroversielle tv-stationer, der gentagne gange har fået USA's præsident og andre magtfulde ledere til at fnyse af vrede? Muligheden kan opstå i løbet af kort tid. Den store arabiske satellitkanal Al-Jazeera overvejer i øjeblikket muligheden at lukke private investorer ind i ejerkredsen. Blandt tankerne er en børsnotering af selskabet, der i øjeblikket er tabsgivende, men dog langsomt har forbedret sin økonomi i sin otteårige levetid. Levedygtig investering »Al-Jazeera er en meget levedygtig investeringsmulighed. På spidstidspunkter er vi nu oppe på 40 millioner seere over hele verden«, siger Al-Jazeera-talsmanden Jihad Balut i det, der nærmest lyder som en salgstale. Al-Jazeera, der har vakt Washingtons fordømmelse ved at vise bl.a. videobånd med Osama bin Laden, har bedt en rådgiver om at se på, hvordan satellitkanalen bedst kan lukke flere investorer ind i ejerkredsen. Rapporten forventes i løbet af dette år. Den tyske avis Handelsblatt citerede tidligere på ugen Al-Jazeeras nyhedschef for, at en børsnotering allerede er besluttet til om to-tre år, når Al-Jazeera forventes at give overskud. Men det er for tidligt at sige, siger Jihad Balut. Hverken metoden eller tidspunktet ligger fast endnu. Det kunne endda godt ske endnu hurtigere, siger han. Al-Jazeera blev født i 1996 i det lille arabiske land Qatar - det rigeste per indbygger af alle de arabiske lande - og blev næsten øjeblikkeligt en sensation. Redaktionel frihed Kanalen var ejet af landets kongefamilie gennem et kompliceret netværk af selskaber. Højst utraditionelt for Mellemøsten fik kanalen redaktionel frihed. Det var første gang, at en stor arabisk tv-station blev drevet med det, vi i Vesten forstår som klassisk kritisk journalistik uden lefleri for magthaverne. Lige fra starten vakte den vrede og har givet diplomatisk krise i forholdet til den store nabo Saudi-Arabien, der mener, at den er proisraelsk. Modsat mener Israel, at den er antisemitisk. Lande som Irak og Bahrain har i perioder lukket dens kontorer, og USA har anklaget dens dækning i Irak for at »anspore til vold«. Men er linjen upopulær hos magthavere i Mellemøsten og Vesten, er den til gengæld et hit i befolkningerne. Den er i dag regionens mest sete tv-kanal. Detaljer om økonomien er dog sparsomme, og det samme er det helt nøjagtige ejerskab. Næsten ingen reklamer Analytikere har beregnet, at kanalen får omtrent 90 procent af sin finansiering fra kongefamilien. Det skyldes bl.a., at Al-Jazeera næsten ingen reklamer har. Jihad Balut siger, at det især skyldes politiske hensyn, og at der er plads til mange flere. På spørgsmålet om, hvorvidt kanalen, der er blevet kaldt 'det arabiske CNN', vil foretrække arabiske investorer, ler talsmanden afværgende og siger, at det er for tidligt at sige noget om. »Det vigtige for os er, at vi selv med private ejere - hvad enten det bliver ved en børsnotering eller med mere direkte finansiering - fastholder vores redaktionelle frihed«, siger Jihad Balut.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø