Dagpenge spærres uden grund

Henrik Seider var produktchef hos et tysk firma, men røg ud pga. nedskæringer. Efter en jobsamtale for nylig fik han stoppet sine dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke mente, at han var interesseret. - Foto: Jacob Ehrbahn
Henrik Seider var produktchef hos et tysk firma, men røg ud pga. nedskæringer. Efter en jobsamtale for nylig fik han stoppet sine dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke mente, at han var interesseret. - Foto: Jacob Ehrbahn
Lyt til artiklen

Den ledige maskiningeniør Henrik Seider var til jobsamtale 8. juni. Herefter skulle fire andre til samtale, og så ville han høre nærmere, fortalte arbejdsgiveren ham. Men det næste, Henrik Seider hørte, var fra Ingeniørernes A-kasse, der meddelte, at hans dagpenge var stoppet, fordi han ifølge arbejdsgiveren »ikke ønskede det formidlede arbejde«. Selv om han aldrig havde fået jobbet tilbudt. Han er en af mange, som får lukket for pengetilførslen uden at have overtrådt nogen regel. Sidste år sendte arbejdsformidlingen (AF) i alt 89.101 beskeder til a-kasserne, som medførte dagpengestop for den ledige, men i ni ud af ti tilfælde viste stoppet sig overflødigt. Intensiv kontrol Regeringen har intensiveret kontrollen med de ledige for at sikre, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det er løbet løbsk og koster a-kasserne alt for mange ressourcer, som de hellere skulle bruge på at få de ledige i arbejde, mener både a-kasserne selv og partier på begge sider af regeringen. »Der er 180.000 arbejdsløse, og det er fuldstændig grotesk, at a-kasserne bruger så meget tid på useriøse indberetninger frem for at hjælpe arbejdsløse i job«, siger arbejdsmarkedsordfører for SF, Ole Sohn. »Irrelevante« sager AF skal sende besked til a-kasserne, hver gang den lediges job, samtale eller kursus ikke er blevet til noget, og så stopper a-kassen automatisk dagpengeudbetalingen. Men i 54 pct. af tilfældene har AF allerede kategoriseret beskeden som »irrelevant«. F.eks. fordi den ledige har fået job, er på sygedagpenge eller har en åbenlyst god undskyldning for ikke at møde op. De resterende 46 pct. skal a-kasserne undersøge, og det tager i gennemsnit halvanden time per sag. »Mange gange ved AF godt, at der intet er at komme efter, men de skal indberette. Og a-kasserne spilder en masse tid på at undersøge - det er håbløst«, siger sekretariatschef i A-kassernes Samvirke Torben D. Jensen. »Alvorlig sag at stoppe dagpenge« Samtidig bruger Arbejdsdirektoratet ressourcer på at kontrollere a-kasserne for, om de træffer de rette afgørelser. De finder fejl i cirka 5 pct. af afgørelserne. »Det er en alvorlig sag at stoppe folks dagpenge. Og der er ingen grund til at have det store administrative apparat, når der er tale om så få syndere«, mener Socialdemokraternes ordfører Ole Vagn Christensen. Mens Dansk Folkepartis Bent Bøgsted siger: »Der spildes en masse tid, uden at de ledige får noget ud af det. Det skal stoppes«. V: Kontrol nødvendigt Regeringen mener imidlertid, at kontrollen er helt nødvendig. 4.000 mennesker fik i 2003 frataget deres dagpenge en enkelt dag, og yderligere 7.000 i en længere periode. »Det, synes jeg, er mange. Når vi bruger 22 milliarder af skatteyderkroner på dagpenge, er det også rimeligt med en vis kontrol«, siger Venstres Jens Vibjerg. Den konservative Lars Barfoed medgiver, at der bruges mange ressourcer på kontrol: »Men det hører med til billedet, at det jo også virker præventivt«, siger han. Folketinget har pålagt regeringen at undersøge a-kassernes tidsforbrug. Rapporten kommer i efteråret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her