Dansk fiskeri befinder sig i en dyb krise. Torsk, tobis, jomfruhummere og andre vigtige bestande i Nordsøen, Østersøen og de indre danske farvande er fisket i bund, og samtidig er økonomien i dansk fiskeri ringere end længe set. Flere kystsamfund risikerer at miste den sidste rest af indtjening fra fiskeriet. Sådan konkluderer professor Poul Holm fra Center for Maritime og Regionale Studier ved Syddansk Universitet. Han er en af godt 100 forskere, der i fire år har forsket i dansk fiskeri. I en rapport, der udkommer i dag, gør forskerne status for det omfattende arbejde. Og konklusionen er klokkeklar: »Fiskeriet befinder sig på afgrundens rand«, siger Poul Holm. Forklaringen er først og fremmest et betydeligt overfiskeri. »Fiskeriet toppede i begyndelsen af 1970'erne i næsten alle kommercielle fiskearter. Og lige nu investerer vi i den teknologiske evne til at fange den sidste fisk«, siger Poul Holm, der peger på det store dilemma: at alle er enige om, at fiskeriet skal være bæredygtigt, men uenige om, hvad bæredygtighed er. Fiskeriet afviser - som tidligere - at have overfisket, men direktør Niels Wichmann fra Danmarks Fiskeriforening er helt på det rene med, at det står skidt til med økonomien. »Omsætningen faldt med 30 procent fra 2002 til 2003, og den har ikke rettet sig op i 2004. Så ja, der er krise«. »Vi forvalter stramt« Niels Wichmann angiver flere forklaringer på krisen: at nogle fiskebestande ikke har det godt, og at andre faktisk trives, men er alt for billige. Dertil kommer en hårdere global konkurrence i fiskerierhvervet og miljøforhold, der gør livet surt for fiskene, eksempelvis det varmere havvand i Nordsøen og iltsvind i de indre farvande. »Vi forvalter så stramt, som vi nogensinde har gjort«, siger Niels Wichmann med henvisning til EU's fiskekvoter. Poul Holm fra Syddansk Universitet mener, at fiskeriet nu skal »træde tre skridt tilbage« og fiske mindre. Der skal forskes mere i bestande og akvakultur, og der er behov for bedre dialog mellem fiskere, forskere og myndigheder. »Der er ingen lette løsninger, men der er gode eksempler. Silden i Nordsøen kollapsede i 1970'erne, men ved hjælp af forsigtighed og forvaltning er det lykkedes at opnå et fiskeri, der ser ud til at være bæredygtigt og kan svare sig«, siger Poul Holm, som mener, at der skal indgås en 5-10-årig national aftale om fiskeriet. En aftale, hvor fiskerierhvervet skal vise samfundet, at det kan agere inden for bæredygtige rammer, og en aftale, hvor fiskeriet selv betaler for kontrollen, »der er stjernedyr for samfundet«. »Flere fisk, tak« Danmarks Fiskeriforening er ikke i tvivl om, hvad medlemmerne helst vil have: »Flere fisk - altså muligheden for at fiske sig ud af den dårlige økonomi«, som direktør Wichmann siger. »Hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil en ændret finansiering af fartøjerne betyde utrolig meget«, tilføjer Niels Wichmann og peger på, at fiskerne er låst fast i lån med renter på 10-12 procent. Et tredje forslag handler om at bane vejen for en fornyelse af fiskeriflåden, så bådene bliver billigere i drift og vedligeholdelse. Større satsninger på havbrug og udsættelse af torskeyngel er andre forslag, der skal diskuteres på en stor fiskerikonference i Esbjerg i næste uge.