Mens statsministerens opfordring til at satse på efteruddannelse, når der skal laves nye overenskomster, er faldet på stengrund hos LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), så er modtagelsen væsentligt mere positiv hos de offentligt ansattes topforhandler. Retten til at efteruddanne og omskole sig vil være med til at gøre kommuner og amter til attraktive arbejdspladser, vurderer formand Dennis Kristensen for 550.000 ansatte i det kommunale forhandlingsfællesskab, KTO. Tryghed Samtidig vil et krav på efteruddannelse skabe tryghed hos de mange medarbejdere, som skal have nyt job ved den kommende kommunalreform, hvor 270 kommuner bliver til godt 100 storkommuner. »Kigger vi i krystalkuglen, så bliver det næste store projekt for fagbevægelsen for det første at sikre medlemmer ret til uddannelse, videre- og efteruddannelse. Og for det andet at sikre demokrati på arbejdspladsen og indflydelse på eget arbejde. Og de to projekter hænger i virkeligheden sammen. Det at få kompetencerne til at følge med udviklingen, hænger tæt sammen med muligheden for at få indflydelse på eget arbejde«, siger Dennis Kristensen, der også er formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). Han bakkes op af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). »Jeg er sikker på, at efter- og videreuddannelse kommer med som krav ved næste overenskomst. Mange FTF'ere betaler selv, viser vores undersøgelser, så viljen til efteruddannelse er der, men der er selvfølgelig en grænse for villigheden«, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey og peger på, at økonomiaftalerne mellem regeringen og kommuner og amter er helt afgørende for, hvad der er råd til. I øjeblikket har de ansatte i amter og kommuner krav på, at der bliver lagt en uddannelsesplan for hver medarbejder, men de har ikke krav på at få den uddannelse, som planen lægger op til. Dennis Kristensen vil nu have gjort efteruddannelsen til en rettighed. Omvæltningens tid »Kerneordet er krav,« siger han og er klar til at gøre det til hovedkrav sammen med løn ved næste års overenskomstforhandlinger. »Vi har brug for, at efteruddannelse bliver en rettighed. Jeg kan godt forstille mig, at vi bruger overenskomstmidler på at skabe den rettighed«, siger han. Kravene til forårets forhandlinger bliver først meldt ud senere på måneden, men Dennis Kristensen er klar til at drosle ned på krav om ferie og fritid, som ellers traditionelt er populært blandt medlemmerne. »I den kommunale verden har vi været gennem en lang periode med store omstillinger. Og vi kan se foran os, at vi står med en kæmpe kommunalreform, hvor tusindvis af mennesker skal overflyttes fra den ene arbejdsgiver til den anden. Når kravene vokser, så er det helt afgørende, at medarbejderen selv flytter sig med. Og her er efter- og videreuddannelse en helt afgørende faktor, så ingen bliver hægtet af«, siger Dennis Kristensen. Højtuddannede tøver De højtuddannede er mere tøvende, men vil dog gerne bruge midler til at gå eksisterende efteruddannelser efter i sømmene og udvikle mere relevante tilbud. »Vi har altid været tilhængere af at bruge overenskomstmidler til udvikling af nyt. Det kan handle om at målrette udbuddet og evaluere de eksisterende tilbud. Det er jo ikke alle chefer, der tror, at de får nok ud af det på bundlinjen, og derfor udsulter man også ofte området«, siger formand for Akademikernes Centralorganisation (AC) Sine Sunesen. I Sundhedskartellet, der repræsenterer omkring 100.000 sygeplejersker, fysioterapeuter og andre ansatte i sundhedssektoren, er mod at gøre efteruddannelse til et centralt overenskomstkrav. »Det kommer ikke på tale hos os. Her er det løn, løn og løn«, siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow.