På mandag kan seerne på TV 2 se reklamer for virksomheden CopyGene, som indsamler og opbevarer navlesnorsblod fra nyfødte. Men allerede nu har konkurrenten StemCare klaget til Radio- og Tv-nævnet over, at CopyGene overhovedet må reklamere for sin service på tv. Virksomhederne konkurrerer om de forældre, som ønsker at få indsamlet og nedfrosset stamceller fra deres nyfødte børns navlestrenge, fordi cellerne måske i fremtiden kan bruges til at behandle sygdomme hos barnet. StemCare henviser til, at loven fastslår, at man ikke må markedsføre sundhedsydelser på tv, og at stamcellebiobanker er omfattet af den lov. Det ved firmaet, fordi StemCare har spurgt Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til råds og fået ovenstående svar. Bange for 'købmandsmanerer' Årsagen til, at StemCare henvendte sig til ministeren, var ifølge virksomheden, at den på ingen måde ønsker, at nogen firmaer skal kunne reklamere på tv for stamcellebanker. »Vi har ikke noget problem med CopyGene. Men vi er bange for, at området kommer til at fremstå useriøst og købmandsagtigt. Det er begyndelsen til en glidebane, hvor skrækscenariet er en slags Bilka-reklamer. Derfor var vi virkelig glade for ministerens svar«, siger direktør Per Mønsted fra StemCare. Klaus Riskær Pedersen, som er ejer og leder af CopyGene, ønsker ikke at fortælle, hvad hans reklamer vil indeholde. På forhånd vil han dog gerne afgive et uforbeholdent løfte til fjernsynskiggerne: »Jeg kan trøste folk med, at de ikke vil få den grufulde oplevelse at få Klaus Riskær ind i stuen til aftenkaffen«, siger han. Lidt ligesom Falck Klaus Riskær Pedersen har også rådført sig med myndighederne. Og fået det svar, at på visse betingelser må CopyGene gerne reklamere. Omdrejningspunktet er definitionen på en 'sundhedsydelse'. Myndighederne har over for Klaus Riskær Pedersen vurderet, at opbevaring og udlevering af stamceller fra navlesnorsblod ikke i sig selv er en sundhedsydelse. Derfor kan det isoleret set være i orden at reklamere på visse måder, lyder vurderingen. »Vi skal betragtes som en servicepartner lidt ligesom Falck«, siger Klaus Riskær Pedersen. Hellere sober Hvis Radio- og Tv-nævnet vurderer, at der ikke er noget at komme efter, så har konkurrenten StemCare ikke tænkt sig at begynde at reklamere på tv for sine produkter. »Det vil vi under ingen omstændigheder. Vi vil hellere køre en sober markedsføring, hvor vi er sikre på at holde os inden for lovens rammer. Vi kan ikke på en sober og præcis måde på tv fortælle, hvad man kan bruge stamceller til«, siger Per Mønsted. Han ser frem til svaret: »Vi ønsker at få ren besked. Det dur ikke, at ministeren siger ét den ene dag og noget andet den næste. Loven er klokkeklar. Vi stiller os undrende over for de tvetydige meldinger, der kommer fra ministeriet«. Hverken sagsbehandleren i Sundhedsstyrelsen eller kontorchefen i Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsker at udtale sig om sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























