De nye større kommuner og regioner bør føre til mere udlicitering. Også af de følsomme velfærdsopgaver som pleje af handikappede og ældre. Det anbefaler regeringens Udliciteringsråd i sin årsrapport, som offentliggøres onsdag. Dermed kaster rådet ny benzin på den ideologiske strid, som var medvirkende til, at det i foråret ikke lykkedes VK-regeringen at få en bred politisk aftale om strukturreformen. »Rådet anbefaler, at de nye kommuner og regioner benytter kommunalreformen til at overveje, hvordan de bedst og billigst kan håndtere deres opgaver. De bør i den forbindelse tage stilling til udlicitering eller etablering af nye private virksomheder«, skriver Udliciteringsrådet i en pressemeddelelse. Rådsformand: Kan være til gavn for medarbejdere Rådets formand, Erik Bonnerup, vil ikke uddybe anbefalingen, før årsrapporten 'Konkurrenceudsættelse af velfærdsydelser' præsenteres på et pressemøde onsdag. »Men jeg kan bekræfte, at vi synes, udlicitering er en mulighed, når man nu alligevel skal lave om på en masse ting. Også for at gøre noget, der kan være bedre for medarbejderne«, siger Erik Bonnerup. Udliciteringsrådet anbefaler både øget udlicitering af forvaltning og af velfærdsservice. F.eks. af opgaver, der nu ligger i de 14 amter, og som skal flyttes til de nye omkring 100 kommuner. Det kan f.eks. være institutioner for svært handikappede og andre særlig socialt udsatte. S: Rædselsvækkende En af grundene til, at S og R afviste at indgå et bredt forlig om strukturreformen var netop frygt for, at kommunerne bliver for små til at klare de opgaver og derfor bliver nødt til at gå til private. »Hvis det sker, så er vi lige der, hvor det begynder at være rædselsvækkende«, siger gruppeformand Pia Gjellerup (S). »Så har man lavet en katastrofal reform. Katastrofal, fordi den så går ud over de allersvageste. Det er det, vi er nervøse for«. S mistænker regeringen for ideologiske slutmål Socialdemokratiet har hele tiden mistænkt VK-regeringen for at have øget udlicitering og privatisering som det ideologiske mål med reformen. En mistanke, som fik næring, da beskæftigelsesminister - og venstreideolog - Claus Hjort Frederiksen i foråret bekræftede, at frit valg er en del af tankegangen i den ideologiske baggrund for strukturreformen. »Hvis der skal være et privat tilbud til ældre, på børnepasningsområdet, kræver det et bestemt antal borgere, der er interesseret i at bruge private muligheder. Det er baggrunden for, at vi mener, at kommunerne skal løse flere opgaver«, sagde Claus Hjort Frederiksen til Jyllands-Posten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce