Hver ottende danske so dør, mens den går i stalden. Det er en tredobling siden 1990 - og en af de mange nedslående oplysninger, man kan læse i en ny omfattende undersøgelse af forholdene for Danmarks 1,1 million søer. »Søerne har det skidt«, konkluderer undersøgelsens forfatter, forskningsadjunkt Birgitte Damm fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København. Dyrene lider En af hovedårsagerne til, at søerne vantrives, er, at dyrene sulter. Landmændenes fodringsautomater giver kun søerne halvdelen af den mad, de ville spise, hvis de selv kunne bestemme. Det betyder, at grisen er sulten og går rundt med tom mavesæk og tarme en stor del af døgnet. Det er alvorligt for grisene. »Sulten forøger risikoen for mavesår og organdrejninger i søerne betydeligt. De sygdomme er tilsammen den vigtigste årsag til op mod halvdelen af de selvdøde dyr, vi ser i staldene«, siger Birgitte Damm. Den 180 sider store gennemgang af forholdene i staldene er finansieret af Dyrenes Beskyttelse. En stor del af grundlaget for rapporten er svinebranchens eget talmateriale. Og formanden for Landsudvalget for Svin, Lindhardt Nielsen, kalder rapporten saglig. »Vi anerkender, at de problemer, rapporten peger på, eksisterer. Vi synes også, at alt for mange søer dør eller skal til destruktion. Og det tal skal bringes ned. Det er også rigtigt, at sulten er et stort problem. Det prøver vi aktivt at gøre noget ved ved at give dyrene mere halm og strøelse, som kan mætte mere. Vi kender endnu ikke effekten af den indsats«, siger Lindhardt Nielsen. Maven er tom Når grisene sulter, skyldes det ikke, at de får for lidt næring. Det foder, som søerne får doseret, er så næringsrigt, at de sagtens kan leve på små mængder. Til gengæld får søerne meget små mængder i forhold til deres mave og tarmes behov. En time eller to efter et besøg i foderautomaten er tarme og mavesæk tom. Ud over ubehaget ved den konstante sult kan følgerne være alvorlige. Organdrejninger, hvor grisenes organer pludseligt drejer sig og forårsager en smertefuld død, menes at have forbindelse til sulten. Formand for Dyreetisk Råd, Peter Sandøe, er ikke overrasket over rapportens kritiske vurderinger. »For landmanden er soen et produktionsapparat. Besætningerne bliver større, og det enkelte dyr får relativt set mindre værdi. I den sammenhæng er der en fare for, at landmanden ikke har tilstrækkelig fokus på dyrenes velfærd«, siger han. I dag er det kun tre ud af fire søer, der ender livet på et slagteri. De øvrige enten dør eller slås ihjel i staldene på grund af sygdom eller nedslidning og sendes til destruktion. Hos Dyrenes Beskyttelse håber man, at rapporten vil gøre det lettere at stille krav til landmændene. Formand Arne Stevns mener, at det er ret let for svineproducenterne at gøre noget ved sultproblemerne. »Det er ikke et af de områder, hvor vi viser tålmodighed med landbruget. Lovgivningens intention er helt klart, at dyrene skal have mad nok til at blive mætte. Landmændene må simpelthen ændre fodringen meget snart«, siger han.