Lønmodtagerne fravælger i stor stil den sjette ferieuge til fordel for mere i lønningsposen. Mere end hver fjerde feriefridag til de ansatte i kommuner og amter blev byttet ud med arbejde og ekstra løn i det seneste ferieår, viser en beregning fra det Fælleskommunale Løndatakontor. Ferie som krav Det sker på trods af, at mere frihed i årevis har været et fremtrædende krav fra lønmodtagerne ved overenskomstforhandlingerne. Den udvikling er ingen succes, siger formand for den kommunale sektor i HK, Kim Simonsen. »Ideen med fridagene er mere ferie - ikke mere løn. Men når vi gør frit valg til en del af overenskomsten, skal vi være varsomme med at stille os til dommere over valget«, siger han. For det private arbejdsmarked findes ingen samlet opgørelse, og valget mellem fridage og penge varierer meget. Men i eksempelvis TDC, Danish Crown og FLS Industries foretrækker halvdelen af medarbejderne pengene, viser en rundspørge til 10 store virksomheder, som Politiken har foretaget. Den sjette ferieuge begyndte med store sværdslag i 1998, hvor kravet om mere frihed udløste storkonflikt. Regeringen greb ind og gav tre fridage, som siden er forhandlet op til fem. Børnefamilier vælger ferien fra De rå tal fortæller ikke, hvorfor mange vælger arbejdet. Men Kim Simonsen fra HK har et bud: »Man har travlt og føler et ansvar for sine arbejdsopgaver, som man ikke bare kaster fra sig. Men derudover har mange også flekstid og overarbejde, som de afspadserer - det kan man normalt ikke få udbetalt«. Meningen med de ekstra fridage var fra begyndelsen at sikre børnene mere tid sammen med deres forældre. Men børnefamilierne bruger ikke i fuldt omfang muligheden, siger Agi Csonga, tidligere forsker ved Socialforskningsinstituttet og nu seniorkonsulent hos TDC: »Vi kan se af andre undersøgelser, at småbørnsfamilier ikke holder al den ferie, de kan, og det kan jo undre. Selvfølgelig skal man have valget mellem løn og frihed, men så må børnefamilierne også lære at håndtere det«. Svenske undersøgelser af frit valg viser, at mænd i udpræget grad vælger løn, mens kvinder vælger frihed. »Sådan er det formentlig også her«, siger Agi Csonga. Det kan skævvride arbejds- og familieliv yderligere mellem kønnene. Men det frie valg er kommet for at blive, mener arbejdsmarkedsforsker Steen Navrbjerg fra Københavns Universitet: »Der er stor forskel på at være 22 år og uden børn og 33 år med tre børn. Folk træffer fornuftige valg for den livssituation, de er i. Og det kan der komme mere af fremover. Overenskomsten skal sikre kollektiv beskyttelse og individuelle valg«.