Verdens største vindmøllefabrik Vestas er ved at finde sig selv efter fusionen med konkurrenten NEG Micon i foråret 2004. For nylig fik Vestas ellers en ordentlig begmand på Københavns Fondsbørs, da selskabet tabte en canadisk ordre til den største konkurrent, amerikanske GE Energy. Den tabte ordre fik Vestas' aktier til at dykke med otte procent og skabte frygt blandt investorer om, at Vestas var ved at tabe terræn i forhold til storkonkurrenten GE Energy, der satser benhårdt på at æde Vestas i haserne. Afviser problemer Vestas er verdens største vindmølleproducent, mens GE er nummer to. Men analytikerne afviser, at Vestas har problemer. »Vestas er generelt godt placeret i forhold til konkurrenterne. Jeg kan ikke se, at nogen af selskabets konkurrenter skulle være ved at overhale det. GE er måske nok begunstiget af, at de har en stor og økonomisk stærk koncern i ryggen, til gengæld er Vestas' produktprogram klart bedre. Og efter at Vestas i forbindelse med fusionen med NEG Micon fik en stor kapitalforhøjelse, er de rimeligt solidt funderet«, siger senioranalytiker Henrik Breum fra Danske Equities. Også Per Krogsgaard fra vindmølle-analysefirmaet BTM Consult maner til besindighed og afviser, at der skal lægges for meget i den tabte ordre i Canada. »Det er ingen skam at tabe til en så stor konkurrent som GE Energy. Man skal ikke lægge for meget i den mistede ordre. Vestas er i god gænge, selv om selskabet står over for store udfordringer. Lige nu skal de bl.a. have deres nye store 3 mw-møller ud på markedet, og så går det altså ud over deres image, at de fortsat ikke har fået klaret problemerne på havvindmølleprojektet Horns Rev ved Esbjerg«, siger Per Krogsgaard. Fabrik i USA på vej »Den tabte ordre i Canada er ærgerlig for Vestas, men ikke noget symptom på, at Vestas har problemer i Nordamerika. Men især i USA går markedet for møller voldsomt op og ned på grund af de skiftende politiske beslutninger. Faktisk har Vestas gennem flere år arbejdet på at etablere egen fabrik i Nordamerika, men selskabet har ventet på den rigtige anledning. Jeg tror, at Vestas venter, så den kan tilbyde at etablere egen fabrik i forbindelse med kampen om en stor ordre. Tilbyder de at bygge en fabrik i lokalområdet, hvis de vinder ordren, kan det give dem en konkurrencefordel«, siger senioranalytiker Henrik Breum. Tilsvarende positiv vurdering lyder fra koncerndirektør Svend Sigaard fra Vestas. Han siger til Reuters: »Udsigterne for Vestas er positive, dels på grund af den amerikanske forlængelse af skatteordningen for vindmøller, og dels fordi vi har set antydninger af, at Rusland vil acceptere Kyoto-klimaaftalen. Gør Rusland det, vil det klart øge vort vækstpotentiale«. Selv om navnet Vestas er gammelkendt, er det en helt ny virksomhed, som er ved at blive skabt. Det er bare syv måneder siden, Vestas gik sammen med ærkekonkurrenten NEG Micon. Formelt fusionerede de to selskaber, men reelt var der tale om, at Vestas overtog Neg Micon. Derfor var det Vestas' administrerende direktør Svend Sigaard, der blev ny øverste chef, mens NEG Micons hidtidige administrerende direktør, Torben Bjerre-Madsen, blev vicedirektør. Den ledelseskonstruktion holdt indtil 24. september i år, da Torben Bjerre-Madsen efter en såkaldt 'gensidig aftale' forlod selskabet. Storebror Vestas At det er Vestas der sidder tungt på det nye selskab er iagttagerne ikke i tvivl om. »Set udefra er det business as usual. Det er tydeligt at se, at det var storebror Vestas der overtog den mindre NEG Micon. Den vigtigste ændring er, at de efter fusionen og efter at have fået tilført ekstra kapital nu har den fornuftige økonomiske styrke«, siger Per Krogsgaard fra BTM Consult. Blandt andre Vestas-iagttagere er holdningen, at det nyfusionerede selskab endnu ikke er færdig med fusionsøvelserne. »Vestas og NEG Micon er kommet et godt stykke vej efter fusionen. De er i gang med at høste fordelene i form af lavere omkostninger, men når det gælder deres produkter, vil det nok tage endnu et par år, før de to selskaber er kørt helt sammen. Kulturelt tror jeg ikke, at der har vist sig de store forskelle, selv om man måske var vant til at gøre tingene på forskellige måder«, konstaterer Henrik Breum fra Danske Equities.