Efterlønsreformen ser ud til at virke efter hensigten, så danskerne venter med at gå på efterløn, til de fylder 62 år. Det var præcis, hvad politikerne gik efter med den omstridte reform fra 1999. Effekten fremgår af en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE. »Efter efterlønsreformen kan vi se, at mange 60- og 61-årige har udskudt deres tilbagetrækning, til de fylder 62 år«, siger økonom Frederik I. Pedersen fra AE. Markant ændring på et år Flere andre analyser har tydet på samme tendens. Men AE-analysen er den første, der bygger på faktiske tal for antallet af ældre, der forsvinder fra arbejdsmarkedet. Der foreligger nu statistik for 2002, som er det første år med en hel generation af 62-årige omfattet af reformen. »Der viser sig en ret markant ændring for de 62-årige fra 2001 til 2002«, siger Frederik I. Pedersen. Hidtil har det kun været muligt at vurdere reformens effekt ud fra, hvor mange 60- og 61-årige, der valgte at gå på efterløn. Ud fra de tal har Beskæftigelsesministeriet også vurderet, at flere udskyder efterlønsalderen til 62 år. Analysen fra AE viser også, at færre 60- til 61-årige vælger pensionisttilværelsen i forhold til tidligere. Også det bekræfter tendensen til at vente med efterlønnen til de 62 år. Det er endnu ikke muligt at aflæse reformens fulde effekt på arbejdsstyrken, for reformen er først fuldt indfaset i løbet af i år. Konjunkturrolle Desuden spiller også andre faktorer end vilkårene for efterlønnen ind på, hvornår danskerne forlader arbejdsmarkedet. Analysen fra AE viser også, at de økonomiske konjunkturer påvirker pensionsalderen. I en periode med lavkonjunktur - som for eksempel 2002 - forsvinder flere ældre mennesker fra arbejdsmarkedet. »Og problemet med de ældre er jo, at de, som trækker sig tilbage, meget sjældent kommer ind i arbejdsstyrken igen. De er tabt for arbejdsmarkedet for altid«, siger Frederik I. Pedersen. De er således ikke til rådighed, hvis der som forventet i de kommende år - med opsving og mindre ungdomsårgange - bliver et større behov for arbejdskraft og dermed også for de ældre på arbejdsmarkedet. Mange økonomer mener, at der er behov for at begrænse adgangen til efterløn endnu mere. Det afvises af et bredt politisk flertal i Folketinget.