Som endnu et synligt bevis på, at den tyske discountkæde Lidl vil åbne en række butikker i Danmark indgik HK Handel og Lidl torsdag to overenskomster. Den ene overenskomst dækker de butiksansatte, og den anden dækker kontor- og lagerpersonale i den kommende Lidl-kæde, oplyser formand for HK Handel Jørgen Hoppe. »Vi er meget tilfredse med, at der nu er sikkerhed for ordnede arbejdsforhold for det personale, som skal ansættes i den kommende tid«, siger Jørgen Hoppe, der tilføjer, at forhandlingerne er foregået i en yderst positiv tone, som lover godt for det kommende samarbejde. De to overenskomster følger de generelle aftaler, som HK Handel har indgået med arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel & Service.
HK indgår overenskomst med Lidl
Lyt til artiklen