Selv om butikker med under 5.000 årlige dankortbetalinger ikke skal betale gebyr til bankerne for brug af det ny chipdankortsystem, så risikerer forbrugerne alligevel at blive opkrævet dankortgebyr også i disse butikker 1. januar, når den nye dankortordning træder i kraft. For det står butikkerne frit for, om de vil opkræve gebyr eller ej, og også, hvor meget gebyret skal lyde på, så længe det ikke overstiger 50 øre per dankortbetaling. I alt 80.000 danske forretninger har ifølge Finansrådet færre end 5.000 dankortbetalinger om året og skal derfor ikke betale gebyr til banken, medmindre de er en del af en kapitalkæde på fire eller flere butikker. Kompensation I Dansk Handel- og Service, der repræsenterer over 25.000 butikker i Danmark, finder man det helt rimeligt, at de af deres medlemmer, der har under 5.000 dankortbetalinger om året, også opkræver gebyr fra kunderne, selv om butikkerne ikke selv skal betale gebyr. »Gebyret er tænkt som en kompensation til de omkostninger, de mindre butikker har til indkøb af de nye dankortterminaler og opgradering til f.eks. bredbåndsforbindelse til kommunikation mellem dankortterminal og bank«, siger Jesper Hyltoft, erhvervspolitisk medarbejder i Dansk Handel & Service. Han understreger, at man endnu ikke ved, hvad butikkerne har tænkt sig, da det suverænt er op til de enkelte butikker, om de vil opkræve et gebyr eller ej. Forbrugerrådet, der selv sad med til forhandlingerne om reglerne for det nye dankort sammen med bankerne og detailhandlen, er absolut ikke begejstrede for udmeldingerne fra detailhandlens organisationer: »Det lyder rent ud sagt helt på månen«, siger direktør i Forbrugerrådet, Rasmus Kjeldahl. Han påpeger, at detailhandlen, da aftalen omkring dankortgebyrerne blev lavet, mente, at gebyret ville være meget slemt for de små butikker, der havde få og små dankortbetalinger. Derfor blev de små butikker undtaget, så de ikke blev uforholdsmæssigt hårdt straffet med alle de små transaktioner. »Pengemaskine« »Derfor undrer det mig, at det nu åbenbart skal laves om til en pengemaskine for de små butikker«, siger Rasmus Kjeldahl. Han giver ikke meget for forklaringen om butikkernes udgifter til dankortterminaler. »De har jo også udgifter til kasseapparater og til at fragte kontanterne over i bankerne, men det har jo ikke været brugt som argument for, at der skal betales gebyr for at betale kontant. Man må bare sige, at man har noget, der hedder faste omkostninger i en butik«, siger Rasmus Kjeldahl, der opfordrer butikker, hvor størstedelen af dankortbetalingerne er gebyrfri, til at lade det komme kunderne til gode. »Det er jo det, der er hele ånden i aftalen«, siger Rasmus Kjeldahl, der overvejer at undersøge, hvordan gebyret bliver brugt i butikkerne, når ordningen er trådt i kraft. »Så kan vi gøre forbrugerne opmærksom på, i hvilke forretninger de betaler, hvad man kan kalde et uretmæssigt gebyr, selv om det formelt set er lovligt«, siger han.