De er som skåret ud af samme malkeko. Altså Arla og Campina. Nogenlunde samme andelsbaggrund og samme ambition om at fremtidssikre sig en plads på det hårdt trængte europæiske mejerimarked. Tæt på sidste år Derfor kom meddelelsen om den forestående fusion mellem dansk-svenske Arla og hollandske Campina langtfra som en bombe i mælkebranchen. Faktisk er det historien om et ægteskab, som var tæt på at blive fuldbyrdet allerede sidste år. Dengang spolerede uenighed i toppen imidlertid fusionsforhandlingerne, men nu er der enighed. De to selskaber er da også noget nær et spejlbillede af hinanden. Begge er andelsselskaber, som har vokset sig store ved hjælp af knopskydninger og fusioner i et væk, og samtidig er begge selskaber i stigende grad blevet presset af de faldende mælkepriser og øgede krav til internationalisering. Gode synergier Den kommende vicedirektør for det fælles selskab, nuværende Arla-direktør Åke Modig, er hurtig til at sætte ord på forklaringen på, at det bliver netop Arla og Campina, som går sammen. »Vi har set efter hinanden i gennem lang tid«, siger Åke Modig: »De to ledelser har det godt med hinanden. Samtidig er det afgørende, at vi hver især bidrager med forskellige kompetencer til det nye selskab. Campina er bl.a. meget stærk inden for yoghurter og desserter, hvor vi ikke er stærke. Til gengæld er vi dygtigere, når det gælder oste, så forretningsmæssigt er der gode synergier«. Solidt i Tyskland Mens Arla bidrager med den største økonomiske muskel til det nye selskab, så vil Campina i høj grad åbne døren ud til verden for Arla og selskabets produkter. Hvor Arla i danskernes øjne er en mejeri-jætte, så er opfattelsen misvisende, så snart man ser ud over de danske grænser. Her vil Campina-fusionen hjælpe betragteligt, fordi det hollandske selskab har placeret sig solidt på etablerede markeder, bl.a. i Tyskland og Polen og ydermere er godt i gang med at få fart på nye ekspanderende markeder, herunder flere lande i Sydøstasien. Åd konkurrenterne Campina er ikke noget gammelt selskab. Det oprindelige Campina blev etableret i 1979, da flere mindre mejerier gik sammen. Første alvorlige skridt mod placeringen som et af Europas store mejerier blev taget i 1989, da Campina fusionerede med det andet hollandske mejeri Melkunie. De følgende år fortsatte Campina ekspansionen, bl.a. via opkøb i Belgien og Tyskland, hvor det kendte Südmilch blev overtaget. Og ligesom Arla har Campina år efter år 'ædt' sine konkurrenter i Holland, for at sikre sig placeringen som det største hollandske mejeri. Siden 1997 har Campina taget et kvantespring ud over den hollandske grænse med yderligere massive opkøb i Tyskland, opkøb i Polen og senest opkøb i Thailand og Vietnam.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























