I 30 tilfælde har danske virksomheder ulovligt importeret arbejdere fra de nye østeuropæiske EU-lande til at udføre byggeopgaver i Danmark, mener Udlændingestyrelsen. Styrelsen har anbefalet politiet at rejse sager mod virksomhederne. Men politiet har endnu ikke bragt en eneste sag frem til domstolene. Professor i EU-ret ved Københavns Universitet Peter Pagh mener, at det kan skyldes, at grundlaget for de danske regler er tvivlsomt. »Hvis myndighederne tror på deres egne regler, og politiet har så mange sager, kan de bare rejse nogle ved domstolene. Men de er nok betænkelige ved at rejse en sag, fordi man risikerer, at hele korthuset falder«, siger han. Udstationeret i Danmark Et bredt flertal i Folketinget vedtog før EU-udvidelsen sidste år, at østeuropæere, der bliver ansat hos en dansk arbejdsgiver, skal have samme løn og arbejdsvilkår som danske arbejdere. Men en virksomhed i et østeuropæisk EU-land kan efter de grundlæggende EU-regler frit udstationere arbejdere i Danmark til at udføre tjenesteydelser - for eksempel byggeopgaver - uden at give arbejderne danske løn- og arbejdsvilkår. Det har en række danske virksomheder benyttet sig af. Regeringen har derfor besluttet og beskrevet i en manual, at det er en betingelse, at de østeuropæiske virksomheder var etableret, havde ansatte og var aktive i hjemlandet, før de sendte deres arbejdere til Danmark. »Hvis virksomheden alene er etableret for at sende arbejdskraft til Danmark, er det en omgåelse af loven. Det står ingen steder præcist i lovgivningen, men det kan udledes af nogle tidligere EU-domme«, siger kontorchef Erling Brandstrup fra Udlændingestyrelsen. Professor efterlyser lovgrundlag Men sådanne regler kan Danmark ikke bare opfinde, mener Ewa Gromadzka fra det polske firma Gromet. Firmaet har ni bygningsarbejdere i Danmark og er flere gange meldt til politiet. »Jeg har de tilladelser, jeg skal have, og ingen - heller ikke danskerne - kan lave nogle regler, der er i strid med EU-reglerne«, siger Ewa Gromadzka. Juraprofessor Peter Pagh efterlyser et lovgrundlag for at kræve, at en polsk virksomhed skal have været aktiv i Polen, før den udstationerer arbejdere i Danmark. »Jeg vil mene, at den danske tolkning er ualmindeligt tvivlsom«, siger han. Malernes Fagforening, der står bag en række politianmeldelser, opfordrer politiet til at bruge flere kræfter på at få bragt en sag frem til domstolene. »Vi må have en byretsdom, der giver os ret i, at det er illegalt arbejde. Hvis ikke, falder grundlaget for østudvidelsen væk«, siger næstformand Bo Rosschou. Vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen siger, at politiet arbejder med sagerne, men der er tale om »et meget kompliceret regelsæt. Og politiet skal være sikker på, at der er begået noget ulovligt, før man rejser en sag«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























