Irak sagsøger den danske rederikoncern A.P. Møller-Mærsk for manglende betalinger for driften af havneterminalen Khor Az Zubayr, skriver finanstjenesten Bloomberg. Det er første gang, irakerne sagsøger et udenlandske selskab efter Saddam Husseins fald. De irakiske havnemyndigheder har således bedt en domstol i den sydirakiske by Basra om at acceptere sagsanlægget, oplyser havnemyndighedernes direktør, Mahmood Salih Abdul-Nabi, til finanstjenesten. Mærsk mener at have penge til gode A.P. Møller-Mærsk, som sikrede sig en kontrakt på at drive havnen i 2003, afviser irakernes anklage. Det danske selskab mener til gengæld at have penge til gode for driften af havnen, som er Iraks næststørste. A.P. Møller-Mærsk har rejst et krav på 20 millioner kroner overfor det irakiske transportministerium. »Vi er i forhandlinger med ministeriet om udeståender, og selv om der bliver lagt sag an, tror jeg, vi kan nå en mindelig løsning«, siger Søren Sjøstrand Jakobsen, der er Mærsks chef for mellemøstlig forretningsudvikling til Bloomberg News. Stærke beskyldninger mod dansk firma Kontrakten med A.P. Møller-Mærsk blev indgået med besættelsesmagtens civile myndighed CPA, inden suveræniteten formelt blev overdraget til en midlertidig irakisk regering i juni sidste år. Den irakiske vicetransportminister, Atta Nabil Auni Atta, har tidligere beskyldt A.P. Møller-Mærsk for at have taget 93 procent af alle havnens indtægter, samtidig med at den danske koncern dagligt kunne kræve betaling for driften af havnen. Ifølge ministeren har A.P. Møller-Mærsk ikke fremlagt dokumentation for havnens drift.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce