Medicinalfirmaet Merck & Co. står over for mere end 4.200 sager, hvor mere end 7.000 patienter kræver erstatning, fordi de mener at have fået varige men af blodpropper forårsaget af Mercks aggressivt markedsførte gigtpille Vioxx. Efter at en domstol i Texas i fredags dømte Merck til at betale mere end 1,5 milliarder kroner i en sag, som enken til en 59-årig mand, der døde efter at have brugt Vioxx, havde anlagt, ventes antallet af retssager at stige. Blandt sagsøgerne vil man formentlig også finde danskere, som har fået alvorlige bivirkninger af gigtpillen. Amerikanske iagttagere vurderer, at sagerne om gigtpillen Vioxx kan komme til at koste Merck mellem 50 og 150 milliarder kroner. 4 milliarder Merck har afsat mere end 4 milliarder kroner til at forsvare sig i de kommende retssager. Og firmaets vicedirektør, Kenneth C. Frazier, bebudede efter dommen i fredags, at Merck vil forsvare sig i hver enkelt sag for sig i de kommende år. Men det tvivler en række eksperter i USA på - ikke mindst fordi sagen i Texas på forhånd ikke var anset for en stærk sag for sagsøgeren. I de næste sager, der venter, står sagsøgerne stærkere. Pres på Merck Og hvis Merck ikke kan vinde de sager, hvor sagsøgeren står svagt, hvordan skal det så ikke gå, når sagsøgeren står stærkt? sagde Anthony Sebok, der er professor på Brooklyn Law School, efter dommen til nyhedsbureauet AP. Han tvivler ligesom flere andre eksperter på, at Merck vil kunne tage sagerne en efter en. »Merck siger, at de ikke vil overgive sig. Men jeg tvivler på, at det er sandt«, sagde Sebok. Det samme mener den danske advokat Anders Boelskifte, der er i gang med at formidle sager fra danske patienter, der mener, at de har taget skade af at bruge Vioxx, til en amerikansk advokatkollega i Californien. Det har han været med til to gange tidligere. Første gang var i 1980'erne, da 80 danske kvinder fik erstatning for de varige men, de havde fået af at bruge den amerikanskproducerede spiral Dalcon Shield. Også den sag startede med, at firmaet tabte en erstatningssag og dermed stod over for et stort antal sagsanlæg. For at undgå det accepterede firmaet at indskyde et stort beløb til en pulje, hvorfra pengene blev fordelt til de patienter, der havde fået skader af spiralen. »Man kalder det class action, og det vil givetvis også ske i denne sag med Vioxx«, siger Anders Boelskifte. Ingen risiko Gigtforeningen vil i løbet af kort tid informere de danske patienter om muligheden for via Anders Boelskifte at få deres sag formidlet til advokaten i Californien og dermed få en erstatning. Patienterne risikerer ikke noget, da de ikke skal betale på forhånd. Først når de i givet fald opnår en erstatning, skal de betale en andel til advokaten. Det er en langt bedre løsning end at føre sagerne i Danmark, siger Anders Boelskifte. »Vi ønsker ikke at gå efter myndighederne, der har godkendt lægemidlet, eller efter lægen, der har ordineret det. Det er alt for tungt bevismæssigt. Men vi kan gå ind i det amerikanske retssystem, hvor en domstol har ment, at det, firmaet har gjort, ikke var godt nok. Det er det, der er kriteriet for os«. Svært at vinde sager Erfaringen viser også, siger Anders Boelskifte, at det er langt sværere at vinde sagerne i Danmark: »P-pille-sagerne, hvor en række kvinder havde fået blodpropper, blev tabt i Danmark, Sverige og Norge. I Californien blev de vundet på baggrund af materiale fra skandinaviske læger om sammenhængen mellem p-piller og blodpropper. I denne sag behøver vi ikke at forholde os til, om der er erstatningsansvar efter dansk lov. Vi koncentrerer os om at formidle kontakt til advokaten i Californien«.