Toppen af Danmarks Fiskeriforening bliver nu beskyldt for at have personlige interesser i at få gennemført en ny fiskerireform. Fiskeriet af rødspætter, torsk og otte andre spisefisk står over for grundlæggende ændringer. De vil ifølge den uafhængige forskningsinstitution Institute for Fisheries Management betyde, at de største fiskerbåde kan stige op til flere millioner kroner i værdi. Flere mindre fiskere hæfter sig ved, at et medlem af hovedbestyrelsen, Jan Hansen, har opkøbt både i foråret. De mener, at toppen har forberedt sig lidt for grundigt på, at reformen ville komme. »Der er fiskere, der har haft en insiderviden. De har købt skibe op, inden vi andre hørte om reformen«, siger Claus Nielsen, fisker fra Hanstholm. Insiderhandel Jan Hansen opkøbte i foråret to både, som i dag ligger ved havnekajen i Hanstholm, hvor han er formand for den lokale fiskeriforening. Hvis den nye reform bliver vedtaget, får Jan Hansen tildelt en mængde fisk, som ventes at stige i værdi. »Jeg er overbevist om, at han har gjort det med den hensigt at være på forkant med udviklingen. Havde det været bankverdenen, havde det været insiderhandel«, siger Leif Hansen, næstformand for Sammenslutningen af Danmarks Fiskeriforeninger. Hovedbestyrelsen i Danmarks Fiskeriforening og fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) ønsker reformen vedtaget så hurtigt som muligt, så den kan træde i kraft fra årsskiftet. De små fiskere har derimod bedt om længere betænkningstid og en urafstemning blandt fiskerne i foreningen - de mener nemlig, at hovedbestyrelsens støtte til reformen ikke er i trit med de menige fiskeres. Jan Hansen afviser at have spekuleret i bådene: »Der er ikke noget fordækt ved at købe både op. Jeg har hele tiden spillet med åbne kort. Det er vigtigere, at der sidder en fiskeriformand, som der er fremdrift i, end én, som går fallit«, siger han og forklarer, at han har købt bådene op af praktiske grunde, ikke for at vinde på det. »Jeg kæmper ikke for reformen for at redde mig selv. Jeg gør det for at redde fiskeriet«, siger Jan Hansen, der er fortaler for reformen. Kvoter til sunket skib Også formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, mistænkes for at have økonomiske interesser i reformen. Han har et skib liggende på bunden på Jammerbugten. Det vil få tildelt fiskekvoter, selv om det er sunket. Også Flemming Kristensen afviser, at han skulle få noget ud af den nye reform: »Mit eget skib vil ikke blive en krone mere værd. Desuden vil det være usælgeligt med de høje brændstofpriser, der er lige nu«, siger Flemming Kristensen. Er du ved at gå fallit? »Nej, ikke endnu. Men vi har satset hud og hår på det her. Koner og børn har gældsat deres huse og alting, for at vi kunne køre videre«, siger han. At fiskerne ikke får noget ud af det personligt, bakkes op af Fødevareøkonomisk Institut under Landbohøjskolen, som i modsætning til Institute for Fisheries Management ikke mener, at bådene vil stige i værdi. Både Fiskeribanken og Jyske Bank ser frem til en reform af fiskeriet med en ny type kvoter, fordi det vil gøre fiskeriet mere værd. Afdelingsleder Kurt Schiøtt fra Jyske Bank i Skagen glæder sig over, at den enkelte fiskers kvoter nu bliver lagt fast langt ud i fremtiden. Selv om der allerede i dag er knyttet kvoter til båden, vil reformen nemlig give banken mere sikkerhed i det enkelte fartøj. »Man kan helt nøjagtigt synliggøre, hvad fiskeren er værd. Jeg vil hellere se ham i banken efter reformen end før«, siger Kurt Schiøtt.